Kender du dette trick? Derfor bør du lægge en skefuld sukker ud i haven

Af: Amalie L.

|

12/08/2024

Have
Foto: Pixabay
Foto: Pixabay
De færreste kender til tricket, men det har en stor effekt.

Lige nu læser andre også

Det er sommer i det ganske land, hvilket får mange haveejere til at søge tilflugt i skyggefulde spots i deres haver og nyde et koldt glas saft. 

Men når solen endelig brænder igennem skyerne, og sommeren viser sig fra sin bedste side, er det ikke kun os mennesker, der søger forfriskninger i varmen. 

Det skriver det britiske medie Mirror.

Vores summende venner, bierne, kæmper også for at holde energiniveauet oppe, og de har brug for lidt hjælp. Så hvad kan du gøre? Svaret er enkelt: Giv dem sukker.

Bier spiller en afgørende rolle i vores økosystem. Tænk bare på det næste måltid, du spiser – Rigtig mange af de fødevarer, vi indtager, såsom broccoli og blomkål, eksisterer kun takket være biernes utrættelige arbejde med bestøvning. 

Men bierne er under pres. Kombinationen af pesticider, urbanisering og klimaændringer har ført til et drastisk fald i mængden af bier. 

Den britiske naturelsker David Attenborough har tidligere advaret om, at biernes forsvinden kunne have katastrofale konsekvenser for menneskeheden. 

Han har udtalt: "Hvis bierne forsvandt fra jordens overflade, ville mennesket kun have fire år tilbage at leve i." 

Så hvordan kan vi hjælpe de små insekter, når de er mest sårbare?

Løsningen er overraskende simpel og kræver kun en spiseskefuld sukker. Bier kan nemlig blive så udmattede, at de ikke har kræfter til at vende tilbage til deres bistader, og her kan en skefuld sukker gøre en verden til forskel. 

David Attenborough anbefaler at blande to spiseskefulde hvidt sukker med en spiseskefuld vand og placere det på en ske udenfor. Denne simple sukkermikstur kan give bierne den nødvendige energi til at fortsætte deres livsvigtige arbejde.

Så næste gang du nyder en solrig eftermiddag i haven, husk at lægge en skefuld sukkermikstur ud. Det er en lille indsats med en stor betydning – ikke bare for bierne, men for hele vores økosystem.

Anbefalet til dig