Nattefrosten er over os - sådan forbereder du din have

Af: Asger Risom

|

18/11/2024

De første frostgrader nærmer sig – er du forberedt?

Lige nu læser andre også

Hvilke planter skal du beskytte?

Selvom mange danske haveplanter kan klare vinteren, er der nogle arter, som kræver særlig opmærksomhed.

Frostfølsomme planter som citrus, skærmliljer og oliventræer kan tage alvorlig skade, hvis de ikke beskyttes. Blot et par nætter med frost kan være nok til at ødelægge dem.

Det skriver Bolius.

Her er en oversigt over planter, du bør vintersikre:

  • Skærmliljer: De fleste sorter tåler ikke frost. Flyt dem indenfor og opbevar dem ved under 10 grader.

  • Dahlia og begonier: Tag knoldene op, og opbevar dem tørt med god luftcirkulation.

  • Citrusplanter og nerier: Flyt dem ind, før frosten sætter ind. Opbevar dem i et køligt og lyst rum ved 5-10 grader.

  • Oliventræer: Nogle sorter kan klare en mild vinter ude, men beskyt rødderne med vintermåtter. Ved hård frost skal de flyttes til et køligt og frostfrit sted.

  • Figen: Klarer sig bedst i læ og med beskyttelse mod den kolde vind, fx under et halvtag.

Sådan vinterdækker du dine planter

Vinterdækning beskytter planterne mod frostskader, især deres rødder. Brug materialer som halm, gran eller visne blade for at isolere dem.

  • Krukkeplanter: Pakkes ind i bobleplast for at beskytte rødderne.

  • Jordbundsplanter: Læg et lag halm, blade eller granris over roden.

  • Frostfølsomme buske: Dæk dem med grangrene eller en halmmåtte.

Undgå at pakke planterne helt ind i plastik eller tætsluttende materialer. Det kan skabe høj luftfugtighed og føre til råd eller svampeangreb.

Vent med at flytte planter indenfor

Planter har ofte bedst af at stå ude så længe som muligt. Overvåg vejrudsigten, og flyt kun planterne, når nattefrosten bliver varslet.

Små justeringer kan redde store dele af haven

Med få midler kan du beskytte dine planter mod den værste vinterkulde og sikre, at de trives, når foråret vender tilbage. Vær opmærksom på planter, der kræver særlig pleje, og tag vinterens udfordringer i opløbet.

Anbefalet til dig