Står den på havearbejde inden længe, bør du læse dette

Have
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Bekymrer du dig om din have, er der godt nyt.

Lige nu læser andre også

PFAS er en stor gruppe af syntetiske og menneskeskabte kemikalier, som findes i mange forbrugerprodukter.

Forskning viser at PFAS er problematisk for både mennesker og miljø.

Coop har forbudt og udfaset PFAS gennem de seneste 10 år og har nu nået en ny milepæl. Coop sælger kun PFAS-fri havehynder og parasoller.

PFAS kan være tilsat tekstiler, der skal kunne afvise vand, fedt og snavs. Derfor kan havehynder og parasoller være imprægneret med PFAS. Men ikke hos Coop.

Coop har siden 2014 arbejdet benhårdt på at komme af med PFAS i sortimentet og har nu nået en ny og vigtig milepæl. Coop sælger nu udelukkende hynder og parasoller, der ikke er tilsat PFAS. Kunder kan se efter mærket ”Fri for PFAS” når de køber havehynder og parasoller hos Coop. Dermed skal de ikke bekymre sig om PFAS, når de om lidt gør haven sommerklar med nye havemøbler.

Thomas Roland, ansvarligheds- og kvalitetschef hos Coop, siger i en pressemeddelelse:

”I Coop går vi ind for forsigtighedsprincippet og ønsker at udfase PFAS fra alle de produkter, hvor der er risiko for at PFAS afgives til omgivelserne. Selvom det enkelte produkt ikke er dokumenteret farligt, ved vi, at PFAS havner i miljøet og i mennesker, hvor stofferne kædes sammen med bl.a. kræft, hormonforstyrrelser og øget abortrisiko. Derfor har det været vigtigt for os at sikre, at havehynder som er i hudkontakt, ikke er tilsat PFAS – og at parasollen ikke afgiver PFAS til haven, når det regner.”

Sidste år satte Coop hyldemarkøren ”Fri for PFAS” ud for køkkenartikler i butikkerne. Og nu kommer Fri for PFAS-mærket til at blive vist ud for havehynder og parasoller.

Thomas Roland siger:

”Vi ved, at 69 procent af danskerne kender til PFAS og ønsker at undgå det. Det er vores opgave at beskytte forbrugeren og guide dem til at vælge produkter uden PFAS. Derfor er jeg stolt over, at Coop går forrest på det her område, og at vi nu kan tilføje endnu en kategori til listen over PFAS-fri-produkter.”

Om Coop og kampen mod PFAS

Coop forbød PFAS i fødevareemballager allerede i 2014. Siden da har Coop engageret sig i kampen mod PFAS og arbejdet systematisk med at udfase kemikalierne fra sortimentet. I dag vurderes PFAS at være endnu mere skadeligt selv i mikroskopiske mængder. Coop har forbud mod PFAS i kosmetik- og plejeprodukter, tandtråd, gulvsæbe, tekstil, sko, boligtekstil, imprægneringsmidler, stegepander og bageartikler fra egne varemærker og senest havehynder og parasoller.

Coop deltager i en ekspertgruppe, der skal rådgive EU-kommissionen i forhold til udviklingen af EU’s nye kemikaliestrategi, og Coops indsats mod PFAS har inspireret til ny lovgivning, der beskytter forbrugerne i både Danmark og USA.

Coop ønsker et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter såvel som på EU-plan og presser på politisk, for at det sker.

Anbefalet til dig