Træt af insektangreb i haven? Ekspert deler simpel og billig løsning uden brug af pesticider

Af: Amalie L.

|

15/08/2024

Have
Genrefoto: Pixabay
Genrefoto: Pixabay
Løsningen på det velkendte problem er heldigvis enkel og effektiv.

Lige nu læser andre også

De fleste haveejere kender nok til frustrationen, når de små insekter overtager de planter, som man har brugt tid på at passe og pleje. Men nu er der heldigvis godt nyt til haveejere, der gerne vil undgå skadelige pesticider og samtidig have sine planter for sig selv. 

Den populære haveekspert Joseph Clark, kendt på Instagram som @joesgarden.official, har delt en genial, enkel og naturlig løsning, som du med stor sandsynlighed allerede har ingredienserne til derhjemme.

Det skriver det britiske medie Mirror

Og hvad er Josephs hemmelige våben så? Hvidløg, såmænd. Ja, den helt almindelige ingrediens i køkkenet har vist sig at være en effektiv beskytter mod uønskede gæster i haven. 

I en nylig video, som Joseph delte med sine mange følgere, demonstrerer han, hvordan en simpel blanding af hvidløg, vand og opvaskemiddel kan gøre underværker for dine planter.

Han forklarer, hvordan han skræller et par fed hvidløg, smider dem i en blender sammen med en lille smule vand og lidt opvaskemiddel, og blander det hele, indtil der kun er små stykker tilbage. Miksturen skal derefter stå i mindst 12 timer, så vandet kan nå at trække hvidløgets naturlige svovlforbindelser, før det sies og hældes på en sprayflaske.

Ifølge Joseph er hvidløgssprayen ikke kun effektiv, men også overraskende mild i duften. 

“Bare rolig, det lugter ikke så slemt, som du måske forestiller dig,” forsikrer han, og tilføjer, at du altid kan fortynde blandingen yderligere, hvis lugten er for kraftig.

Så næste gang de små irriterende insekter truer med at overtage din have, hvorfor så ikke prøve Josephs hvidløgsmetode? Den er naturlig, nem og kræver kun få ingredienser.

Anbefalet til dig