Christian Fuhlendorff gæster Vejle Musikteater på torsdag

Christian Fuhlendorff “Går over i historien” med sit nye oneman-show i to dele. Første del af showet vises på torsdag i Vejle Musikteater, mens anden del af showet først kan ses i Vejle den femte oktober. Der er stadig billetter til salg.

Lige nu læser andre også

De to shows på Vejle Musikteater er planlagt som to selvstændige oplevelser, men der er en helhed i at se begge dele.

Igennem Christian Fuhlendorffs tidligere shows er vi kommet tæt på komikeren selv og hans familie på både godt og ondt. I efteråret kunne man se ham i DR-programmet “Mig og klassen”, hvor man fik et indblik i hans noget aparte skoletid. Denne gang er det ikke kun hans egen historie vi kommer tættere på, men vores allesammens historie. Fuhlendorff vil i sit show nemlig gennemgå hele verdenshistorien. Der er så meget at fortælle, at showet kommer i to dele.

Hvorfor har Christian Fuhlendorrf så kastet sig ud i et stort projekt om verdenshistorien: "Fordi min datter i bilen, på vej til skole, en morgen spurgte mig, “far, har du altid været her?” Efter at have kastet jeg mig ud i et kluntet forsøg på at forklare hende verdenshistorien, gik det op for mig, at det ville kræve, at jeg faktisk satte mig ind i det. Så det har jeg gjort. Men i takt med at min viden om emnet blev større, blev datterens spørgsmål dybere. For hvad er vores historie og findes den andre steder end inden i vores hoveder og derfor bare er noget vi tror. Og hvad med tro, har vi nogensinde haft brug for den, for i dag er løbet da kørt, ikk’? Og lever vi mennesker, slet og ret, forkert, i forhold til hvad vi er - nemlig jordens klogeste abe?"

Billetter kan købes særkilt til hvert show, men der er også mulighed for få rabat ved at købe begge på en gang. 

Anbefalet til dig