Clairvoyant engleterapeut skal få vordende Vejlebrude til at dele erfaringer

I Byen
Foto: Panayotis
Panayotis i Vejle har gennem 50 år været kendt for at gå utraditionelle veje i kampen om brudenes gunst. Den linje vil indehaveren gerne have fortsætter, derfor har de arrangeret en ny række workshops

Lige nu læser andre også

I dag skal butikker og organisationer helst have en tilstedeværelse på nettet, de sociale medier osv., men hos Panayotis i Vejle holder man stadig fast i ”offline” dyder som at skabe en god kundeoplevelser, utraditionel markedsføring og spændende events. Butikken har haft Randy Fenoli fra den amerikanske udgave af tv-programmet "Say Yes to the Dress" på besøg tre gange, været med til at arrangere City Vejle Brudeløb, samt været en del af den danske udgave af "Say Yes to the Dress".

Nu præsenterer butikken sit nyeste tiltag, som har fået navnet ”Bride to Be Workshops”. Her kan kommende brude kan mødes, blive inspireret af forskellige indlægsholdere og samtidig få mulighed for at netværke med andre vordende brude, ligesom at de forskellige deltager i workshoppen kan trække på hinandens erfaringer. 

Butikslokalerne på banegårdspladsen husede før i tiden Vejle Teater, og butikken har i ny og næ adgang til at benytte husets gamle teatersal. Netop teatersalen vil danne ramme om de kommende workshops. Det fortæller Panayotis i Vejle i en skrivelse.

Den første workshop er afholdt, og ifølge arrangørene var det en succes. Dagens ramme var en række forskellige indlæg, der både handlede om make-up, at designe festkjoler og så kom clairvoyante Ingeborg Hjortsballe fra Den 6. Sans Vejle på besøg. Hun præsenterede de fremmødte brude for tankefelt terapi og englekontakt. Derudover deltog de populære drenge fra MySelfie og Nohrlund Cocktails sørgede for farverige velkomstdrinks til de fremmødte.

"Den første Bride to Be Workshop var en succes, og flere er på vej. Vi ville gerne starte med vidt forskellige indlæg, så der var både make-up artist, festkjole designer, og besøg af Clairvoyante Ingeborg Hjortsballe fra d. 6. Sans Vejle, som tryllebandt de fremmødte brude med tankefelt terapi og englekontakt. Derudover deltog de populære drenge fra MySelfie og Nohrlund Cocktails sørgede for lækre velkomstdrinks til de fremmødte," fortæller indehaver Michael Panayotis - og uddyber. 

"Vi spurgte de deltagende brude om idéer til kommende workshops, og har vel fået materiale til de næste 10 workshops"

De kommende Bride to Be Workshops er allerede lagt fast til torsdag d. 25. april og onsdag d. 15. maj 2019.

Panayotis har klædt brude på i et halvt århundrede

Panayotis blev etableret i Vejle i 1968 af Skræddermester Panayotis. Butikken drives i dag af 2. Generation, og har vundet adskillige priser for service og kvalitet. Senest Bryllupsmagasinet’s Årets Brudebutik 2017 pris, og Bryllup.dk’s Branchens Bedste pris i 2004 og Årets Butik i 2012.

Panayotis er medarrangør og hovedsponsor for City Vejle Brudeløbet, og samarbejder bl.a. med Lisa Lents og den danske Miss World organisationomkring fest- og gallakjoler.

I efteråret 2017 flyttede Panayotis Brudekjoler ind i Drømmenes Teater, hvor den danske udgave af Say Yes to the Dress blev optaget.

Anbefalet til dig