Hvis du ikke ved, hvad du skal bruge ugen på, så har vi her på Horsens24 en masse gode bud. Der er både noget for hele familien, men også en masse for de voksne.
Ryg – En sørgmunter cabaret
Den 23. september kan du opleve Bodil Jørgensen i Ryg – en sørgmunter cabaret.
Denne gang skal Bodil Jørgensen fortolke Jørgen Rygs cabaret og male et portræt af det moderne menneske. Bodil Jørgensen er af de fleste kendt fra film, men er også en populær kvinde på teateret. Sidste år var hun afsted med en lignende forestilling, hvor hun opnåede stor succes.
Samtaler med kunstformidler og facilitator Anne Østergaard Olesen
Den 25. september afholder Horsens Kunstmuseum VTS samtale med beskueren. Anne Østergaard Olesen er på banen og guider dig gennem forløbet. Det er for dig der har lyst til at blive klogere på samtidskunsten og museets aktuelle udstillinger.
”I en VTS samtale er det beskueren, der er på banen. Der er ingen forkerte svar og observationer - facilitatoren forholder sig neutral, og fungerer som en ordstyrer, der parafraserer og samler op på det, der bliver sagt. Det er et trygt rum, hvor man ikke kan sige noget forkert. Her bliver man hørt og anerkendt.”
Torben Chris’ Abc
Den 26. september kan du opleve det jyske brokkehoved, komiker Torben Chris. Endnu en gang har han fundet et emne, som han mener ikke hænger sammen. Og du kan opleve han vende det fra ende til anden.
MaxFactor Event i Matas
Fredag den 27. september kan du få hjælp til at blive endnu skønnere, når MAXFACTOR inviterer til en lærerig dag i Matas.
Chef makeup-artist Kasper Astrup og makeup eksperten Ann Kalmeyer kigger forbi med alle deres gode tips. De afholder et eksklusivt event, hvor makeuppen er i fokus. Samtidig vil der vil være gode tilbud, lækre forfriskninger og en goodiebag til en værdi af 150 kr.
Foreningernes Dag 2019
Den 27. september kan du komme til Foreningernes Dag i Forum Horsens. Der vil blandt andet være:
- Prisoverrækkelse
- Foreningsmesse
- Forumteater om foreningsliv og frivillighed
- Inspirationsoplæg om bedre kommunikation med foredragsholder og social igangsætter Tommy Krabbe
Dagen er arrangeret af Sund By, Horsens Kommune, i samarbejde med en lang række frivillige foreninger.