Det sker i Horsens i ugens løb: Carpark North og masser af Matador

Af: Helge Rahbek

|

12/11/2018

I Byen
Carpark North. PR-foto
Ved du ikke hvad du skal give dig til denne uge? Så er der masser af muligheder for at komme ud i ugens løb, for Horsens bugner af aktiviteter.

Lige nu læser andre også

Den næste uges tid sker der spændende ting i Horsens, og der er masser af ting på programmet, så man ikke kommer til at kede sig. Er man til koncerter, standup, film, teater eller foredrag, så kig med her, og få inspiration til, hvad ugen skal gå med.

Kom helt tæt på Matador

Vil du med bag kulisserne til Matador, og se hvilke romaner karaktererne læste eller finde ud af baggrunden for de forskellige karakterers handlemønstre i serien? Så er dette foredrag måske noget for dig. Foredraget handler om, hvordan musikken og litteraturen afspejler de forskellige udviklinger karakterne i Matador gennemgår. De to foredragsholdere Ove Rasmussen og Tine Eggertsen står bag analyserne og vil gennem aftenen guide i gennem musik, litteratur og symboler. Arrangementet løber af stablen torsdag den 15. november på Horsens Bibliotek.

Læs mere her.

Musikken til foredraget på Horsens Bibliotek leveres af Korsbæk-Trioen med Martin Kjeldgaard, Olga Carlsen og Johanne Andersson.

Kan man ikke få nok af Matador, og vil man gerne blive i Matador-temaet, så kan man faktisk opleve en teaterforestilling med to rolleindehavere fra serien. Kirsten Olesen og Karen-Lise Mynster, der spiller henholdsvis Agnes og Ulla, gæster nemlig Horsens Ny Teater med det moderne stykke ”Præsidentinderne” tirsdag den 13. november.

Læs mere om stykket her.

Stand-up og premeriefilm på Torsdag

Torsdag er der masser af aktiviteter, også selv om man ikke er til Matador.

Blandt andet gæster standupkomiker, Thomas Hartmann, Horsens Ny Teater med showet, Kærlighed. Du kan læse mere om Thomas Hartmanns show her.

I Megascope kan man opleve præmieren på den længe ventede film om 1. verdenskrig, I krig og kærlighed. Filmen har store navne som Ulrich Thomsen, Thure Lindhardt, Sebastian Jessen og Rosalinde Mynster på rollelisten. Så forventningerne er sat højt til den første store danske film om 1. verdenskrig.

Læs om filmen her.

Musik i verdensklasse

Horsens bliver også midtpunkt for forskellige koncerter den næste uge. Lørdag kan man opleve Carpark North på Horsens Ny Teater. Carpark North er blandt andet kendt for sangene Transparent & Glasslike. De var meget populære i starten af årtusindindet, og har oplevet en kæmpe renæssance de seneste år.

På Kulisselageret kan man fredag høre Gwænno og Schwarze Fiktion, eller hvis man mere er til Jazz, kan man høre Ken Peplowski spille lørdag i sejlklubbens restaurant. Der er altså rig mulighed for at trodse efterårskulden og blive et par oplevelser rigere den næste uge. 

Læs mere om de forskellige koncerter her.

 

Anbefalet til dig