Det sker i Vejle i weekenden - Gratis julecirkus og åbning af skøjtebanen

I denne weekend er det især julen der byder sig til med masser af spændende arrangementer. Der er blandt andet en gratis julekoncert, ligesom man også kan møde den alletiders nisse, Pyrus. Læs om hvad der ellers sker i Vejle i denne weekend.

Lige nu læser andre også

Julen nærmer sig med hastige skridt, og indenfor ganske få dage, har vi allerede tilbagelagt de første 11 måneder af år 2018. I første omgang er det dog weekenden der nærmer sig, og derfor har vi vanen tro taget et kig på, hvad der sker af spændende arrangementer og begivenheder i Vejle.

Herunder får du en håndplukket oversigt, og de arrangementer, vi her på redaktionen har fundet som de mest interessante i denne weekend.

Fredag

Klokken 20:00 – Vejle Musikteater – Koncert med Julie Berthelsen

På månedens sidste dag kommer Julie Berthelsen til Vejle Musikteater, hvor hun tager forskud på julen med sin julekoncert ”Nordstjerne”

Hun byder indenfor til en intim og varm julekoncert, hvor hun er akkompagneret af hendes orkester og korsanger.

Koncerten starter klokken 20:00, og det koster 280 kroner at overvære koncerten.

Køb dine billetter til Julie Berthelsens juleshow lige her.

Lørdag

Klokken 10:00 – Mariaparken Vejle – Skøjtebanen åbner

Så er det med at få slebet skøjterne. Mariaparken åbner den populære skøjtebane lørdag den 1. december klokken 10:00. Her er der fri entré, og mulighed for at leje skøjter i skøjteudlejningen.

Skøjtebanen er typisk åben indtil februar, men det afhænger af temperaturen i luften. Hvis kuldegraderne holder sig på, vil banen være åben det meste af vinteren.

Klokken 11:30 – Børkop, P-pladsen ved Søndergade/Vestergade – Juleshow med Pyrus

Så er det blevet den første december, og alletiders nisse, Pyrus, lægger vejen forbi Børkop, hvor han skal give den gas med de vildeste juleshow. Der bliver spillet luftguitar til den helt store medalje, og Pyrus vil synge alle de største hits fra julekalenderne.

Arrangementet der afholdes af Børkop Handel & Erhverv er gratis, og det løber fra 11:30 til 12:30.

Læs mere om Pyrus i Børkop her.

Søndag

Klokken 11:00 – Vejle Musikteater – Børn To Be Wild

Ved at bytte et o ud med et e, skifter titlen på den populære sang Born To Be Wild til Børn To Be Wild.

Børn To Be Wild er en gruppe, der laver rockmusik til børn. De kommer til Vejle Musikteater med showet ”The Snow Must Go On”, der er fyldt med en masse juleklassikere.

Det er julestemning og rockballade, der blandt med masser af humor, når Børn To Be Wild kommer på besøg.

Showet starter klokken 11:00 og det koster mellem 65 til 95 kroner.

Læs mere om Børn To Be Wild her.

Klokken 15:00 – Plantorama Vejle – Gratis julecirkus

Hele familien inviteres i Plantorama, når Cirkus Mascot kigger forbi klokken 15:00 den 2. december. Her vil de byde ind med en juleforestilling for børn og voksne, hvor man både kan opleve et hundeshow, klovne, cirkuspiger og masser af andet sjov.

Cirkus Mascot begynder klokken 15:00, og der er fri entre.

Læs mere om julecirkus i Plantorama her.

Ekstra: Mandag den 3. december tager Vejle Boldklub en tur til Aarhus, hvor der skal afvikles en vaskeægte klassiker i Superligaen. Kampen spilles på Ceres Park i Aarhus, og der er kampstart klokken 19:00.

Du kan købe billetter til kampen her.

 

Anbefalet til dig