Det sker i Vejle: Slotskoncert, EM i kørestolsrugby og morgenfodring

Der er flere specielle ting, man kan opleve i Vejle denne uge. Blandt andet kommer en helt speciel begivenhed til Vejle, når EM i kørestolsrugby bliver afholdt. Læs med her og se ugens begivenheder i Vejle.

Lige nu læser andre også

En ny uge er startet, og vi har et spækket program foran os. Vejle24 har som altid lavet en oversig, så du let kan udvælge dig, hvad du har lyst til at bruge din uge på.

Hurtig sang på Søndermarken

Tirsdag den 6. august kan du kigge forbi Søndermarkskirken til en hurtig sang. Selve arrangementet tager kun et kvarter, og der bliver sunget alt, hvad man kan nå på et kvarter.

Læs mere her.

Slotskoncert med DR Pigekoret

Fredag den 9. august er der slotskoncert med DR PigeKoret. Det er den traditionsrige sommerkoncert, hvor knap 50 talentfulde piger i alderen 16-22 år synger. Det er en af de smukkeste koncerter der bliver afholdt, og hvis vi får godt vejr, vil koncerten komme til at foregå på den fine plads foran slottet.

Læs mere her.

Morgenfodring

Du får mulighed for at tage hele familien med på en hyggelig vandretur i Jernaldermiljøet i Vingsted, hvor du samtidig får en fin fortælling om jernalderbondens liv. I den forbindelse kan du også være med til at fodre dyrene og prøve at malke en ged. Dette er en spændende udflugt i familietempo hvor man kan lave en helt dag ud af det med picnic. Arrangementet er den 11. August.

Læs mere her. 

EM i Kørestolsrugby

Det er noget af en begivenhed der indfinder sig i Vejle, når de 8 bedste nationer i Europa, kæmper om titlen som Europamester i Kørestolerugby. De dyster samtidig om en direkte kvalifikation til De Paralympiske Lege i Tokyo i 2020. Vejle er værten for EM i Kørestolsrugby, hvor du kan komme og støtte Danmark på hjemmebane.

Læs mere her. 

 

 

Anbefalet til dig