2020 er godt i gang, og der er allerede en masse på programmet, som du kan opleve i denne uge.
Wiener Nytårskoncert
Torsdag den 9. januar kan du komme med til en storslået nytårskoncert med de smukke melodier af Johann Strauss, Franz Lehar og Jacques Offenbach. Det er Cristian Lanza, der er barnebarn af den kendte Mario Lanza, som står i spidsen, og han er klar til at give en formidabel koncertoplevelse.
Ørkenens Sønner
Den 10. januar kommer Ørkenens Sønner forbi Vejle med showet “Fez i en hornlygte”. Det er et show, hvor skeletterne vælter ud af skabene. Der vil være ting fra fortiden der bryder frem og ødelægger idyllen. Ellers er ”Sønnerne” som vi kender dem.
Nytårskoncert
Der er endnu en nytårskoncert på programmet i denne uge, når du lørdag den 11. januar kan se, og ikke mindste høre, Sønderjyllands Symfoniorkester med sopranen Gitta-Maria Sjöberg og tenoren Niels Jørgen Riis i spidsen. De har de seneste seks år stået i spidsen for henholdsvis Aarhus og Odense Symfoniorkestre, men nu er turen kommet til det tredje landsdelsorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester. Det er to stærke stemmer, som vi kommer til at opleve og der vil være de smukkeste duetter fra operaens verden. Sønderjyllands Symfoniorkester bliver flot dirigeret af Ari Rasilainen.