Esbjergs Håbeperiode begynder med performance-forestilling i Musikhuset

31/10/18 12:25

Helge Rahbek

Esbjergs håbeperiode bliver skudt i gang i Musikhuset Esbjerg fredag den 2. november med forestillingen håb & ilddåb.

Forestil jer en forestilling, der består af stilhed, asynkrone klap, en brandalarm og forskellige fragmenter af musikernes yndlingsstykker lige fra Brahms til Ligeti – en forestilling, hvor musikerne er udstyret med stopure, og hvor de i perioder er iført hovedtelefoner, der afspiller en helt anden musik end den, de selv spiller – en forestilling, hvor en danserinde danser duet med sig selv blandt publikum, som sidder på scenen i grupper blandt de optrædende.

På denne måde bliver Esbjergs Håbeperiode skudt i gang i Musikhuset Esbjerg fredag den 2. november.

Forestillingen håb & ilddåb forener dans, billedkunst og musik i en unik scenekunstnerisk præsentation, der med performance-genren som det centrale omdrejningspunkt lader hver kunstart vokse på nye måder i mødet med hinanden. Den samlede performance rækker således ud over summen af de enkelte kunstformers dele og engagerer publikum i et delvist uforudsigeligt ‘scenisk nu’.

Esbjergs Håbeperiode

Det transkunstneriske projekt er tænkt som en helt ny, ambitiøs del af Esbjergs Håbeperiode, som siden 2001 hvert år er blevet indledt på De Dødes Dag den 2. november. Håbeperioden er indstiftet i et nært samarbejde mellem intermediakunstneren Eric Andersen og Esbjerg Kunstmuseum og er en periode, der sætter fokus på udveksling og formulering af håb.

Hvert år oprettes der Håbesteder rundt omkring i byen eller i det virtuelle rum, og hvert år præsenteres museets tre værker fra Andersens serie Il piatto della speranza, der refererer til myten om Pandoras æske, på en helt ny måde som ét samlet værk, ledsaget af en interaktiv happening. Også i år installeres de tre værker på museet i en ny præsentation, som kan ses frem til fastelavn – den 3. marts 2019.

Eric Andersen siger selv om håb & ilddåb: “Det samlede værk findes i håbet, som altid er et spil mellem det bekendte og det ubekendte, og i ilddåben, som er musikernes, danserens og publikums udsathed over for fænomenet déja vu. Hele forløbet beskriver over en lang skala det, man med sikkerhed mener at kunne huske. Dét, man synes, man kan erindre. Dét, der forekommer bekendt. Dét, man er et usikker overfor, og dét, man garanteret aldrig før har mødt.”

At denne begivenhed nu også fortolkes som en scenisk manifestation er i bund og grund en både indlysende og naturlig udvikling – en kulmination, der vokser direkte ud af Andersens praksis. Gennem årene er værkerne nemlig blevet sat i scene på museet, ligesom Andersen har sat sig selv i scene sideløbende med, at publikum på mange forskellige måder, gennem kunstnerens mellemkomst, også er blevet sat i scene og gjort til aktive medspillere i fortolkningen af ur-myten om håbet.

De forskellige happenings som siden 2001 er blevet til, har fungeret på tværs af kunstarterne. Ved at samle elementer og ideer fra dem og integrere dem i et helt nyt værk, foldes Andersens projekt så at sige endelig fuldt ud.

Musikere med vovemod

Håb & ilddåb er komponeret direkte til Esbjerg Ensemble. Helt i overensstemmelse med sin praksis vender Eric Andersen således tilbage til sine rødder som komponist og forener dermed kunst for øjne og ører. Værket for Esbjerg Ensemble er det første i en ny type grafiske partiturer, der vil blive sammensat på nye måder ved hver opførelse, og som kræver stort engagement og vovemod af de involverede musikere.

Værket indeholder desuden koreografi for en solodanserinde – en legemliggørelse af Pandora, som dermed træder ud af museets værker og bidrager til den totale ophævelse af skellet mellem kunst og liv, værk og virkelighed, museum og scene. Også dansen vil bestå af forskellige moduler, som danseren Marie Topp selv sammensætter.

På store skærme vil man desuden kunne opleve forudgående optagelser af Topp, så hun ikke alene i 1:1 vil være tilstede i mange tilstandsformer, men også i løbet af forestillingen flere gange danse duet med sig selv på tværs af forskellige virkelighedsplaner.

På store skærme vil man desuden kunne opleve forudgående optagelser af Topp, så hun ikke alene i 1:1 vil være tilstede i mange tilstandsformer, men også i løbet af forestillingen flere gange danse duet med sig selv på tværs af forskellige virkelighedsplaner.

Om håb og ilddåb:

håb & ilddåb er et performance-samarbejde mellem kunstner og komponist Eric Andersen, danser og koreograf Marie Topp, Esbjerg Ensemble og Esbjerg Kunstmuseum.

Forestillingen kan opleves i Musikhuset Esbjerg fredag den 2. november kl. 16.30 og 19.30. Varighed: 65 min.