Festival inviterer til øl-yoga, spiselig biograf og evigt liv

I Byen
Sådan kan det se ud, når man kombinerer øl og yoga.
Livskvalitetsfestivalen Hearts & Mind åbner dørene i slutningen af september måned, hvor du har mulighed for at prøve samt at blive klogere på, hvad livskvalitet er for dig.

Lige nu læser andre også

Øl er godt og yoga er populært, men hvad sker der egentlig, hvis man blander de to ting sammen? Det har du mulighed for at finde ud af, når festivalen Hearts & Minds slår dørene op i den sidste weekend i september.

Hearts & Minds er en festival der sætter fokus på livskvalitet, og den er spredt ud på 34 forskellige byer i Danmark. Hjertet af festivalen er naturligvis i Aarhus, og her vil du kunne opleve størstedelen af de 100 arrangementer der afholdes.

Beer-yoga

Et af de arrangementer du kan komme til i Aarhus, er beer-yoga. Her kombinerer man yogaens mindfulness med øllets afslappende virkning på kroppen. Konceptet er utrolig populært i de største byer i verden, hvor det især hitter i New York, Sidney og Berlin.

Beer-yoga starter søndag den 29. september klokken 16:00 og det løber til klokken 18:00. Der medfølger to øl i prisen til den nette sum af 150 kroner. Beer-yoga finder sted i Vandrehallen på Aarhus Universtet. Nordre Ringgade 4, 8000 Aarhus.

Spiselig biograf

Nej. Du får naturligvis ikke lov til at spise selve biografen, men du får derimod lov til at indtage lækker tapas, mens du ser den amerikanske dramakomediefilm, Sideways.

Øst for Paradis og Turbinehallerne er gået sammen for at levere denne nøje tilrettelagte sanseoplevelse, der passer eminent til filmen.

Det er Katharina Thordis Raagard der har udviklet konceptet og menuen. Hun er cand.mag i medievidenskab med speciale i sanselig formidling af mad.

Den lækre oplevelse med tapas og film begynder søndag den 30. september klokken 13:30, og det slutter gen klokken 16:00. Stedet er biografen, Øst for Paradis, Paradisgade 7-9, 8000 Aarhus C. Prisen på 300 kroner gælder både tapas, film og vinsmagning.

Den sidste weekend i september har du mulighed for at få formlen på det evige liv.

Formlen på det evige liv

Kunne det være interessant med en formel på at leve uendeligt? Nogle siger ja, mens andre siger nej. En ting de fleste kan blive enige om er, at uanset sin alder, så vil man gerne føle sig ung.

Suresh Rattan er en 63-årig indisk forsker, men han føler sig som en på 20 år. Han mener også, at han har fundet formlen til "det evige liv", og det vil han gerne dele med dig.

Suresh Rattan har forsket i aldringens biologi det meste af sit liv, og det har givet ham den nødvendige viden. Uden at afsløre for meget indeholder formularen blandt andet stærke krydderier, motion og aktiveringen af hjernen.

Det spændende foredrag starter søndag den 30. september klokken 13:00 og det slutter klokken 15:00. Du kan finde det i den lille sal i Dokk1 på Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C. Prisen for dette arrangement er 120 kr. mens studerende kan komme ind for 60 kr. Med i prisen følger også et ingefærshot.

Se det fulde program

Hearts & Mind festivalen begynder fredag den 28. september og de sidste arrangementer finder sted søndag den 30. september.

Livskvalitetsfestivalen er utrolig populær, og mange arrangementer kan derfor allerede melder udsolgt eller få billetter. Du bør derfor hurtigt danne et overblik over, hvilke arrangementer du gerne vil deltage i, inden det er for sent.

Du kan finde hele programmet lige her.

Find flere oplevelser på Folkets.

Anbefalet til dig