Flere henvendelser til ulvetracking – er der en ulv i Horsens?

I Byen
Foto: Shutterstock
Ulvetracking Danmark har de seneste dage fået flere henvendelser om mulige observationer af ulve i området omkring Horsens og Vejle. Senest har de fået en henvendelse om en ulv i Horsens.

Lige nu læser andre også

Der er de seneste par dage kommet flere henvendelser om sightings af ulve i Horsens/Vejleområdet. Vi har talt med Paw Rasmussen, der har grundlagt det frivillige netværk, Ulvetracking Danmark, om der mon er en ulv i Horsens netop nu, og om hvorfor arbejdet med ulvetracking er så vigtigt.

Ulv set på mark

Meldingen om ulven i Horsens lød således: "Jeg så igår eftermiddags kl 14.27 d. 15/04/2019 en ulv på marken ved Horsens, ved siden af en afkørsel i nordgående retning. Jeg er ikke det mindste i tvivl om hvorvidt det var en ulv.”

Paw Rasmussen fra Ulvetracking Danmark fortæller, at der er ikke kommet så meget mere om sagen siden i går, men Ulvetracking Danmark har sendt observationerne videre til deres lokale folk i området, så de kan tage sig af det.

I Danmark har Ulvetracking Danmark 35 frivillige, som er fordelt i Jylland og på Fyn:

”Når vi får meldinger om ulv i området, så sender vi det ud til trackerne, som er en del af Ulvetracking Danmark, og det indgår så som en del af deres arbejde med, hvor der måske er set en ulv henne, og om det passer sammen med de informationer, man har for området, så det er en del af det her trackingarbejde, hvor man kigger på, hvor man har de nyeste meldinger om en mulig ulv. Og så kan man arbejde ud fra det,” fortæller Paw Rasmussen.

Foto: Ulvetracking Danmark

Derfor er arbejdet vigtigt

Det kan måske undre en, hvorfor sporingsarbejdet af ulve er så vigtigt, men Paw Rasmussen forklarer, at det hele går op i en højere enhed:

”Det er vigtigt fordi, at når folk ser en ulv, og de så melder det ind, så kan vi sende det videre ud til vores folk, som kan bruge det i deres arbejde med at finde ud af hvor mange ulve der er i Danmark. Vi sender det videre til myndighederne, som kan undersøge, om det er nye individer af ulve der er dukket op,” forklarer Paw Rasmussen og fortsætter:

”Så kan man måske få opklaret de mysterier der er omkring ulvene. Der er jo ulveflokke der er forsvundet. Så man kan sige, at det er rigtig vigtigt, at man kan gå ud og finde noget DNA der kan be- eller afkræfte, at de forskellige ulveflokke ikke er forsvundet.”

Man skal også finde ud af hvor ulvene befinder sig, så der er styr på dem.

Ikke usandsynligt med en ulv i Horsens

Paw Rasmussen kan selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, at det er en ulv man har set ved Horsens, men han finder det ikke usandsynligt:

”Det er svært at sige. Det var noget andet hvis jeg selv havde set den. Men man kan sige, at der er ikke noget unaturligt ved det, for ulve forbinder ikke biler med noget farligt. Jeg så fx en ulv i onsdags, der kom løbende hen over vejen, så der er intet unaturligt i det,” fortæller Paw Rasmussen.

Det kan altså sagtens være en ulv. Paw Rasmussen fortæller også, at ulve kan krydse floder og morterveje, så de kan være alle steder. De har nemlig brug for at bevæge sig meget. Og en ulv kan let tilbagelægge 50-70 km om dagen.

Stor medieopmærksomhed

Ulvene får meget opmærksomhed fra medier og befolkning. Paw mener at det er nyhedsværdien i det. I Danmark er ulvene stadig forholdsvis nye.

”Vi har haft dem i 5-6 års tid. Så de her rovdyr er stadig nye for danskerne. Når det bliver hverdag igen. Så får de nok ikke så meget opmærksomhed mere,” forklarer Paw Rasmussen.

I Sråsø i Vestjyllandhvor Paw bor får det ikke særligt meget opmærksomhed mere, når man ser en ulv. Så der er de blevet hverdag.

Folk er stadig bange for ulve

En anden grund til den store opmærksomhed omkring ulve er folks forskrækkelse for dem.

Kim har dog kun følgende opfordring til, hvad man skal gøre, hvis man møder en ulv:

”Man skal bare nyde synet. Det er det det handler om, og hvis man kan nå at taget et billede, så må man meget gerne det. Man må også meget gerne melde det ind, men ellers skal man bare nyde synet,” pointerer Paw Rasmussen.

Ulven er ikke farlig

Kim forsikrer om at ulven ikke er farlig for som han siger, så er der ikke nogen i hans område der er døde endnu:

”Vi har trods alt haft ulve heroppe siden 2016, og jeg har ikke hørt om nogen der ikke er kommet hjem fra deres gåture, og der er stadig folk der ridder, og går tur med deres børn og hunde,” fortæller Paw Rasmussen på godt nordjysk.

Det er ikke noget man skal være bange for. Og er det en strejfende ulv, så er det ikke engang sikkert den i området mere. Så vores ulv i Horsens kan allerede være over alle bjerge, for de kommer vidt omkring.

 

Anbefalet til dig