Grøn teknologi i Vejle

I Byen
Foto: Shutterstock
Grøn teknologi og smarte teknologiske tiltag er et meget omtalt og omdiskuteret emne i disse dage. Hvordan passer vi bedst på vores miljø og vores planet, og hvordan kan vi bruge teknologiske fremskridt til at forme en grønnere fremtid?

Lige nu læser andre også

Det er også på dagsordenen i Vejle og i denne artikel vil vi dykke lidt ned i, hvad byen gør for at skabe en grønnere hverdag, og hvordan den grønne revolution kommer til at skabe morgendagens samfund.

Teknologi spiller nemlig en stor rolle i vores samfund i dag. Der er elektriske biler på vejene, og faktisk er der nu flere elektriske ladestationer end der er tankstationer. Du kan endda downloade appen Clever eller E.ON for at finde den nærmeste ladestation i Danmark eller i udlandet. Der er robotter til både små og store jobs, der er droner og førerløse, elektriske biler og fly. Du kan styre hele dit hus og din bil med enheder såsom Google Home eller Amazon Alexa, og mere eller mindre alle har en smartphone i dag - og med den smartphone kan du styre hele din verden gennem apps. Der er bogstaveligt talt en app til alting. Der er vejrapps, redigeringsapps, apps til dine konti på de sociale medier, spilleapps, og selv en side som PokerStars har en mobilapp, hvorfra du nu kan spille. Der er endda en app fra SydEnergi, som du kan bruge til at kontrollere og styre hele dit hus lige fra lyset til temperaturen i radiatorerne - uanset om du er hjemme eller ej.

Teknologi og dermed apps er en essentiel del af det moderne liv, de fleste af os lever, og Vejle er på den forreste front, når det kommer til den teknologiske evolution. For nylig var der en velfærdsteknologimesse i Vejle, hvor målet var at udforske og italesætte alle de små og store ting lige fra diverse apps til smarte støttestrømper, der gør livet lettere for byens borgere, og i skrivende stund bliver der lagt planer om at udvikle en grøn bydel, der hvor byens losseplads ligger, for at få flere grønne områder til.

Foto: Madison Nickel // Unsplash

 

Grøn teknologi er fremtiden

Et sted, hvor du kan komme helt tæt på både teknologien og miljøet og samspillet mellem de to, er på Økolariet. Økolariet er et videns- og oplevelsescenter, som fokuserer på bæredygtighed og formidling. Der er spændende og interaktive udstillinger, der viser dig vores verden, klimaet og miljøet og fremtiden fra nye perspektiver. Du kan lære om kost og klima og hvordan vores kostvaner og kostvalg påvirker vores klode. Du kan for eksempel lære om, hvordan kosten hænger sammen med klimaforandringer og få svar på – og give dit bud på – og insekter er fremtidens klimavenlige kost? Du kan også besøge en udstilling, der giver dig værktøjer til at skabe mere biodiversitet i din have – noget der er brug for, hvis insekter og andet småkravl skal trives. Her kan du blandt andet lære, hvordan man bygger et insekthotel og hvilke buske, blomstrer, og træer der er bedst egnede til at tiltrække bier og sommerfugle.

Foto: RawFilm // Unsplash

 

Der er også et energirum, hvor du kan opleve menneskehedens energiforbrug i fortiden og helt frem til nu og planerne for energiudvinding og grøn energi i fremtiden. Alt dette er enormt spændende, men især udstillingen om Fremtidens Vejle er interessant, fordi den fokuserer på, hvordan Vejle kan udvikle sig til en grønnere, mere bæredygtig by og samtidig optimere sine digitale egenskaber. Du har måske hørt begrebet digital før, men hvad er det nu lige, det dækker over?

Begrebet ’digital by’ betyder egentligt bare, at byer – ligesom huse og biler – bliver mere og mere digitaliserede og mange ting styres allerede i dag ved hjælp af apps. Ligesom du med et tryk i din smartphones Google Home App kan styre, hvad du skal se på Netflix via Chromecast, eller hvor høj en temperatur dit badevand skal have, så kan man nu også styre ting som lysreguleringer, lygtepæle, sprinkleranlæg og meget mere med en app. Digitale løsninger er overalt i fremtidens by og den primære funktion er at gøre hverdagen lettere for byens borgere. I Odense bruger man for eksempel GPS-tracking til at kortlægge, hvor byens udsatte borgere færdes i løbet af dagen, og hvor der er behov for hellesteder, varmestuer og andre generelle faciliteter. Digitale løsninger kan også bruges til at yde større velfærd til de ældre, til at gøre affaldssorteringen lettere eller gøre opmærksom på genbrugsstationer og andre grønne tiltag. Udstillingen sætter et spændende og tiltrængt fokus på, hvordan den tiltagende digitalisering kan bruges til at gøre byen bedre, grønnere, mere sikker for borgerne, og generelt forbedre oplevelsen og livskvaliteten hos indbyggerne.

Udstillingen kan ses på Økolariet frem til slutningen af november.

 

 

Anbefalet til dig