Harry Potter Festival er lige på trapperne under nyt navn

Af: Helge Rahbek

|

01/10/2018

I Byen
Nordiske mesterskaber i Quidditch. Foto: Niels Holmgaard OFA
Så er det på med usynlighedskappen og frem med tryllestaven. Harry Potter Festivalen der nu går under navnet Magiske Dage i Odense, er lige på trapperne, og der venter tre dage med masser af magi.

Lige nu læser andre også

For 15 år siden startede et lille aftenarrangement på Næsby Bibliotek, hvor passionerede Harry Potter-fans kunne mødes til en lille magisk aften. Arrangementet tog dog hurtigt fart, og i dag strækker det sig over tre dage, hvor der kommer intet mindre end 10.000 deltagere.

Navnet har hele tiden været Harry Potter Festival, men det kommer den ikke til at hedde i år. I takt med at festivalen er blevet større og større, har selskabet Warner nedlagt forbud mod at bruge navnet Harry Potter i forbindelse med festivalen.

Det har dog ikke afholdt arrangørerne fra igen i år at afholde den populære festival, der i stedet går under navnet Magiske Dage I Odense.

En efterårsferie fyldt med magi

Magiske Dage i Odense bliver afholdt i løbet af uge 42, hvor alle landets skole holder efterårsferie. Festivalen der sidste år rundede 13.000 deltagere, tiltrækker både gæster fra Danmark og udlandet, hvilket ikke mindst skyldes de mange planlagte events.

Fordelt ud på 18 forskellige lokationer bliver der i år afholdt mere end 50 forskellige events. Det er både events for de helt små, de unge og naturligvis også de ældre, der også føler sig fornøjet af det magiske univers.

Herunder kan du få lidt lille udkast af nogle af de events, der afholdes i løbet af Magiske Dage i Odense.

Nordiske Mesterskaber i Quidditch

Lørdag den 20. oktober blændes der op for noget af en sportsgren, når de nordiske mesterskaber i Quidditch fløjtes i gang.

Til de der ikke er inde i Harry Potter universet, er Quidditch en yderst populær sportsgren, der normalt spilles på flyvende koste. Her gælder det så for holdene om at score point, ved at sende de flyvende bolden igennem de runde mål.

Helt så magisk bliver det naturligvis ikke, når der afholdes de nordiske mesterskaber i Kongens Have, men det er alligevel godt på vej derhen af.

Det kræver ikke tilmelding at overvære den underholdende disciplin, som man også selv kan prøve kræfter med senere på ugen.

 Foto: Niels Holmgaard OFA

Lav din egen unikke kost

Føler du, at du lige mangler den allersidste del for at kunne kalde dig magiker, så er det højst sandsynligt en flyvende kost, du mangler.

I løbet af Magiske Dage i Odense, er det muligt at besøge kosteværkstedet ved Eventyrhaven. Her står magikere klar til at hjælpe dig med at bygge din helt egen kost. Du får simpelthen lov til at bygge din kost helt fra bunden, og så kan du se jo, om den vil flyve en lille tur bagefter.

 Foto: Niels Holmgaard OFA

Besøg Odenses helt eget Hogwarts

Det er ikke kun efter en køretur med toget fra perron 9 ¾, at man kan komme til at besøge en skole for troldmænd. I Odense har de nemlig deres helt eget troldmandskollegie, og det kan du besøge hos Fynsk Erhverv, Albani Torv 4.

Kyndige vejledere vil tage dig med rundt til magiske lege, hvor du kan opleve forvandlingsklasseværelset, hvor man kan få lov at prøve sig af med forvandlingsmagi, og til sidst vil der være troldmandsbingo på rektors kontor.

Overstående er blot tre ud af mange magiske og farverige events, som i kan besøge i løbet af Magiske Dage i Odense. Selvom festivalen ikke længere må hedde noget med Harry Potter, så lever ånden fra den unge troldmand stadig i bedste velgående.

Festivalen starter torsdag den 18. oktober og slutter lørdag den 20. oktober. Du kan finde hele programmet på Magiske Dages hjemmeside her.

 

Anbefalet til dig