Lavpristankstation i Horsens moderniseres: Slukker for pumpen i nogle dage

30/7/19 09:11

Christian Granhøj Skouboe

Uno-X på Vejlevej får sig snart en overhaling. Foto: Uno-X
Uno-X på Vejlevej 12 i Horsens står overfor en forvandling. Fra tirsdag d. 13. august og de kommende dage frem vil lavprisstationen lukke ned for brændstofpumperne for at genåbne som en helt ny og lynhurtig tankningsoplevelse.

Uno-X Danmark er gået i gang med en landsdækkende indsats for at skabe Danmarks mest enkle, trygge og brugervenlige lavprisstationer med lyntankning. Denne gang er turen kommet til Horsens. Når den nye lavprisstation på Vejlevej 12 i Horsens åbner, vil kunderne opleve en topmoderne og lynhurtig tankningsoplevelse, hvor der er tænkt på selv de mindste detaljer. Alt sammen for at gøre tankningen så hurtig, enkel og tryg som mulig. 

Claus Kruse fra Uno-X fortæller, at der på den nye Uno-X lavprisstation vil blive lavet en række forbedringer til stor fordel for kunderne. 

”Dybest set er der kun et formål med at være på en lavprisstation, nemlig at få fyldt brændstof på ens køretøj. På den nye Uno-X lavprisstation i Horsens vil kunder få en tankningsoplevelse med bl.a. en stor prismast, der gør det muligt at se de lave priser på lang afstand, lynhurtige betalingsautomater med kontaktløs kortbetaling og MobilePay, samt et flot skærmtag med tryg og behagelig belysning,” afslutter Claus Kruse, der er distriktspartner hos Uno-X i Horsens.