Overraskende slidte bruskskiver i ryggen i forhold til alderen. Og spor efter paradentose eller en anden tandsygdom. Det viser resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget af mumien, og dem kan publikum, der besøger særudstillingen På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader på Moesgaard nu dykke nærmere ned i. Det er dog ved at være sidste chance, hvis man vil opleve mumien på Moesgaard, da udstillingen har sidste åbningsdag søndag 7. april, hvorefter den skal videre til Nationalmuseet i København, hvor den kan ses fra 7. juni til 8. september.
Resultatet af scanningen, som Moesgaard fik lavet på Institut for Retsmedicin, giver et lidt nærmere billede af de livsvilkår, den mongolske rytter efter al sandsynlighed har levet under.
Scanningen afslører dog ikke, hvad krigeren fra Altaibjergene, der var lagt i graven med alt sit udstyr, i sin tid er død af. Billederne fra scanningen er blevet gransket af eksperter fra både Aarhus og Københavns Universiteter.
”Resultaterne af scanningen har givet os detaljerede oplysninger om rytterkrigeren, men desværre ikke en dødsårsag. Til gengæld bliver vi lidt klogere på de livsvilkår han har levet under og hvornår han levede. Det er altid spændende at kunne afdække informationer om livet bag de døde, og vi glæder os til at give denne helt nye viden videre til de gæster, der besøger udstillingen, ” siger udstillingsleder Pauline Asingh fra Moesgaard Museum.
Mumien er særdeles velbevaret med hud og hår, sener, muskler, indre organer og skelet. Og scanningen har fastslået, at der er tale om en mand.
”Det fremgår blandt andet af bækkenet. Mænds bækken er forholdsvis højere og smallere end kvinders. Det betyder, at nogle “indhak” i knoglen er mere skarpvinklede hos manden,” siger Pauline Asingh.
Køn kan også bestemmes ud fra kranium og underkæbe. Mænds underkæbevinkel er mere retvinklet end kvinders, som er mere åbenvinklet, og muskelfæsterne på kraniet er kraftigere hos mænd for eksempel lige under øret.
Lektor Chiara Villa ved Københavns Universitet glæder sig til at sammenligne scanningerne af den mongolske mumie med tilsvarende skanninger, man har på hendes laboratorium af mumier fra hele verden, fx Korea, Italien, Argentina, Peru, Egypten og de danske moselig.
”Så kan vi på tværs af kulturer og tid se og sammenligne netop arbejdsbetingede forandringer i skelettet, og f.eks. forekomst af åreforkalkning i tidligere tider,” siger Chiara Villa.
Et enestående indblik
Rytterkrigeren i Moesgaards udstilling har været ca. 1,60 meter høj. Undersøgelserne af skelettet viser, at manden har været sund og rask, og der er ikke tegn på brud eller spor efter tidligere brud. Han skønnes at være død i en alder af ca. 30 år (25-40 år). Men dødsårsagen afslører scanningen altså ikke.
Til gengæld kan eksperterne ud fra billederne se, at han måske har haft smerter i lænden, da han døde. Bruskskiverne mellem lændens ryghvirvler er deforme og perforerede. Det kan skyldes, at han har tilbragt en stor del af sit liv på hesteryg. Sliddet er overraskende stort i betragtning af hans alder.
”At arbejde med scanning af en så intakt mumie er en enestående mulighed for at få indblik i det liv, der har levet så mange år før os. Det er fascinerende at gøre fund i knogler og væv, som vi kan genfinde i vores nutid. Den store forskel er dog, at krigeren skønnes til at være 30 år, hvor de forandringer vi ser i form af slid i rygsøjlens knogler og kalk i de store kar, ikke er forenelige med nutidens 30-årige" siger retsmedicinsk projektradiograf Christina Carøe Ejlskov Pedersen fra Institut for Retsmedicin.
Mumien fra Mongoliet har kun seks tænder tilbage i munden. I sin sidste levetid har rytteren sikkert kun spist flydende kost. Tandkronerne på de bestående tænder er slidte, hvilket kan skyldes grov kost gennem livet, eller at krigeren måske har brugt tænderne som ”redskab” ved blandt andet skindforarbejdning. Han har desuden lidt af en tandsygdom, en slags paradentose, og har mistet flere af sine tænder i en ung alder. I højre underkæbe ses det tydeligt, at knoglen er helet efter tidligt tab af tænder.
Krigermumien har velbevaret hår og frisuren svarer til hårmoden på Djengis Khans og de efterfølgende stor-khaners tid. En fletning bag hvert øre er sat op i løkker under det ellers kortskårne hår.
Dragten, som mumien har på, består af silke, og flere af dragtens silkelag er blå antagelig farvet med indigo.
Mumien har læderstøvler på foret med en filtsok ligesom mongolernes støvler i dag. Den opadvendte spidse snude er også bibeholdt i nutidens støvledesign. Hans fødder måler 20,56 cm fra hæl til tå, hvilket svarer til en europæisk skostørrelse 35. Fortil går støvlerne over knæet, hvilket karakteriserer en ridestøvle.
Der er foretaget to C-14 dateringer på mumien. Den ene på en knogleprøve fra krigerens lårbensknogle og den anden fra en del af mumiens skindbeklædning.
Dem har Marie Kanstrup fra Aarhus AMS Center på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, kigget på.
”Dateringerne og isotopanalyserne viser, at der kan være tale om et individ, der har spist en form for marin- og /eller ferskvandsføde, hvilket gør det nødvendigt at reservoirkorrigere knogledateringen. Ud fra den antagelse, at pelsstykket er fra et dyr, der har levet på landjorden og ikke i vandet, anser vi derfor denne datering som den bedste og mest repræsentative for gravlæggelsen. Den kalibrerede matematiske sandsynlighedsfordeling af måleresultatet giver to mulige dateringer ca. 1320-1350 e.Kr. og senere igen ca. 1390-1430 e.Kr ”, siger Marie Kanstrup.
Den tidlige datering vurderes som mest sandsynlig ud fra den kulturhistoriske kontekst. Fra delingen af Det Mongolske Rige omkring 1260 var Ataibjergene fortrinsvis beboet af mongoler, både buddhister og shamanister. Mod vest levede fortrinsvis muslimer. Mumien er en ’ægte’ mongol begravet efter shamanistiske forskrifter, før de mongolske steppenomader for alvor blev påvirket af de store religioner. Han blev gravlagt med hele sit rytterudstyr og desuden en åndedukke af filt. På lange rejser havde mongolerne en åndedukke, en ongon af filt, med på rejsen for at have åndernes beskyttelse med sig. Det kan vidne om, at han har været vidt omkring.
Tilsyneladende har han blandt andet ernæret sig af marine fødeemner eller mad fra ferske vande. Måske han har haft tørrede fisk og tang fra Mongoliets store søer med i bagagen på sine lange rejser.
Mongolerne var gennemmilitariseret på Djengis Khans tid og i tiden umiddelbart efter, da verdensimperiet blev skabt. Også efter imperiet blev delt i khanater, mindre enheder, har der været brug for rytterhære. Krigerrytteren fra Ataibjergene har sikkert tjent under en af de store hærledere under de konstante konflikter og kampe i imperiets sidste tid.
