Otte forslag til aktiviteter i Vejle i efterårsferien

Skolernes efterårsferie står for døren, og vi har derfor samlet en masse familievenlige aktiviteter, som i kan give jer til i Vejle

Lige nu læser andre også

Når skoleklokkerne senere i dag ringer ud, betyder det efterårsferie til alle landets folkeskole. Det betyder også, at mange forældre har taget fri i uge 42, og derfor er der god grund til få arrangeret en masse sjove aktiviteter.

Det kan dog være svært at danne et overblik over, hvad der præcist kommer til at ske i Vejle i løbet af efterårsferien, men der kommer vi til hjælp.

Her hos Vejle24 har vi trevlet nettet tyndt, for de aktiviteter og arrangementer der bliver afholdt i Vejle i løbet af efterårsferien. Vi kommer derfor med nogle af de bedste bud på, hvad din familie kan give sig til i efterårsferien.

Halloween i Bryggen

Dystopia indtager Bryggen I Vejle i uge 42 og 43. Her vil de både lave et Haunted House, hvor man kan få testet sin modighed i den skræmmende horrorlabyrint.

Er man ikke komfortabel ved Haunted House, er det også muligt at se det uhyggelige showroom, hvor det vil være muligt at købe Halloween-udstyr.

Skal børnene forberede sig lidt på slik eller ballade, så afholdes der Trick or Treat-jagt i Bryggens butikker, hvor der er præmier for at gennemføre løbene. Der er desuden et gavekort på 500 kroner fra Bryggen, til den gæst der er bedst udklædt.

Læs mere om Halloween I Bryggen her

Harry Potter Workshop

Fra tirsdag den 16. oktober til og med torsdag den 18. oktober, afholdes der Kreatimen hos Vejle Bibliotekerne med Harry Potter som tema.

Arrangementet er for 5-13-årige og deres forældre eller bedsteforældre. Hver dag vil der være et nyt magisk Harry Potter tema, så der er god grund til at komme tilbage igen den næste dag.

Om tirsdagen afholdes der ”Magiske Magibøger” hvor det er muligt at skabe sin egen flotte, uhyggelige eller sjove Harry Potter-tryllebog ud af bibliotekets gamle kasserede bøger. Om onsdagen er det tid til at lave sin helt egen tryllestav, inden det torsdag er muligt at lave sin helt egen Harry Potter trylledrik eller en magisk eliksir.

Læs mere om Harry Potter Workshop her

Kræmmermarked i DGI-huset

DGI-Huset slår dørene op for et kæmpestort kræmmermarked i løbet af weekenden. I morgen, lørdag, og søndag vil det være muligt at prutte om prisen og lave en god handel i en af de 175 opstillede stande.

Åbningstiderne er begge dage 10-16, og det koster 35 kroner at komme ind. Børn under 12 år har gratis entre ifølge med en voksen.

Hvis du gerne vil lave en god handel, før andre kommer til, er det muligt at komme til Early Bird salg. Her åbner de allerede i aften fra klokken 17 til 20:00 og lørdag fra 7.30 til 10.00. Prisen for Early Bird er 100 kroner.

Tog-amok i Spinderihallerne

Lørdag den 13. oktober til og med tirsdag den 16. oktober, er det muligt at komme på opdagelse blandt en masse tog i Spinderihallerne.

Det er således muligt at se på modeltog, der kører på de store flotte opstillede modelbaner, og hvis man har barnlig sjæl gemt i sig, er det også muligt at få lov at køre en tur selv. Vil man gerne selv op i et tog, så er det muligt at få en rundtur i Vejle by med et minitog, der afgår fra Spinderihallernes Hovedbanegård.

Spinderihallerne vil være pyntet op med masser stationsskilte, og det vil være muligt at købe pølser og brød fra en rigtig IC3-salgsvogn.

Frister en tur i et damplokomotiv lidt mere, så kan man få en tur med Sydjyllands Veterantog mellem Vejle og Jelling tirsdag den 16. oktober og onsdag den 17. oktober.

Læs mere om Tog-amok i Spinderihallerne her.

Efterårsferie i Økolariet

Fra lørdag den 13. oktober vil Økolariet stå bag en masse spændende aktiviteter i løbet af efterårsferien. Det er blandt andet muligt at bygge sit helt eget insekthotel, som man efterfølgende kan tage med hjem og hænge i haven.

Er det kreativiteten der trækker, så afholdes der et LEGO-værksted, hvor der kan bygges og leges med LEGO-klodser. Du kan få lov at udstille din flotte figur i Økolariets natur-landskab. Der vil også være en gratis tegnekonkurrence, hvor tre vinderen vil få tilsendt et gavekort til Økolariets butikker.

Vil i gerne ud i naturen, så står kan i tage med Økolariets naturvejleder til Krible Krable på skovelegepladsen tirsdag den 16. oktober, hvor det er muligt at komme helt tæt på de små insekter i skovbunden. Torsdag den 18. oktober vil det være muligt at komme til arrangementet Hjorte i brunst i Dyrehaven, hvor i skal forsøge at komme tæt på de to hjortearter, og høre om hvordan der brunst foregår.

Læs mere om Økolariets arrangementer i efterårsferien lige her

Koncerter i Bygningen

Er det en musikalsk koncertoplevelse i kunne tænke jer at komme til, så afholdes der flere koncerter i Bygningen i løbet af efterårsferien.

I aften kommer Mono Mono / Fjernsyn og underholder med en elektronisk dobbeltkoncert. Mono Monos første single ’CityLights’ er blevet streamet mere end 200.000 gange på Spotify, mens Fjernsyn er et nyt dansksproget elektropopband.

Lørdag den 12. oktober får Bygningen prominent besøg af Ida Nielsen & Band. Ida Nielsen blev verdenskendt som bassist hos PRINCE. Hendes meste spillede sang på Youtube er ’You can’t fake the funk’ som er blevet spillet 49.000 gange.

Du kan læse mere om koncerterne her

Youtubere i Musikteateret

Hvis familien gerne vil opleve to af landets mest populære Youtubere, så kommer ComKean og Den Mandige Elg på besøg, hvor de vil underholde med et liveshow i Vejle Musikteater.

Arrangementet finder sted mandag den 15. oktober klokken 12:00 i Jacob Gade Salen, og publikum har selv mulighed for at bestemme, hvad der skal ske. ComKean og Den Mandige Elg har næsten 80 millioner visninger på Youtube.

Billetprisen er 335 kroner inklusive gebyr, og du kan læse mere om showet her.

Feriepas for børn og unge

Hvert år laver Vejle Kommune et Feriepas, hvor børn og unge fra 0-7 klasse, har mulighed for at melde sig på en masse forskellige aktiviteter.

Et hurtigt kig på Vejle Kommunes hjemmeside afslører hele 85 aktiviteter, som børn og unge har mulighed for at melde sig på.

Flere af arrangementerne kræver tilmelding, så det er med at komme ud af hulen og få meldt børnene til.

Du kan læse om alle aktiviteterne i Vejle Kommunes Feriepas lige her

 

 

Anbefalet til dig