Oversvømmelser og ingen vand i hanerne: Mandag skaber vandledning kaos i Vejle

I Byen
Vandet står usædvanligt højt i tunnelen. Foto: Vejle Kommune
Tunnelen under Gammelhavn i Vejle er totalt oversvømmet. Grunden er en et brud på en højtryksvandledning et sted i Vejle, hvor præcist bruddet er, vides ikke endnu.

Lige nu læser andre også

Mandag formiddag skal man være opmærksom, når man kører, cykler eller går rundt i Vejle. Det fortæller TreFors døgnvagt på Twitter. Grunden er,  at der er sket et brud på en højtryksvandledning.

Selskabet har endnu ikke fået præcis styr på, hvor bruddet sidder, men især i tunnellen under Gammelhavn er det tydeligt, at vandet fosser ud. 

I første omgang har TreFor afspærret tunellen ved Gammelhavn, imens man prøver at danne sig et overblik over vandudslippets omfang. Hvis man vil holde sig opdateret, så bekræfter selskabet, at man vil kunne følge med på deres Twitter-konto i løbet af dagen, hvor de løbende vil opdatere om situationens udvikling. 

Vejle Kommune udtaler sig ligeledes på sine sociale medier: 

"Kl. 11 mandag formiddag står der ca. halvanden meter vand i tunnelen, der formentlig stammer fra et sprunget vandrør. Der er slamsuger på vej for at dræne vandet, men der er usikkerhed omkring asfalten under vandmassen, som bobler op og måske skal udskiftes, inden tunnelen igen er farbar. Oversvømmelsen betyder, at også tilkørselsrampen til grusparkeringspladsen ved Sjællandsgade i øjeblikket er spærret, mens der afventes slamsuger," skriver Vejle Kommune. 

Ingen vand

Det omtalt ledningsbrud har den uheldige konsekvense, at store dele af Vejle mandag formiddag er er uden vand i hanerne. Endnu er der ikke meldt noget officielt ud om, hvor mange husstande det berøer eller hvornår, man kan forvente at få vand igen.

Vejle24 har dog været i kontakt med en lokal beboer i Bredballe, som fortæller, at selvskabet i en service-sms har skrevet, at han først kan forvente, at der er vand i hanerne igen klokken 14. Om det løfte kommer til at holde vides ikke. 

 

Anbefalet til dig