På tirsdag kan du møde Søren Huss i Litteraturmaskinen

Af: Helge Rahbek

|

11/09/2018

I Byen
Søren Huss kommer en tur i Litteraturmaskinen. Foto: Søren Rønholt.
Tirsdag den 18. september kan du møde sanger, sangskriver og musiker Søren Huss til en snak om tekstforfatning med udgangspunkt i Søren Huss' egne tekster.

Lige nu læser andre også

Sanger, sangskriver og musiker Søren Huss, der for alvor slog igennem som forsanger i bandet Saybia, gæster Odense på tirsdag til en snak om sprog.

Søren Huss har siden 2010 udgivet tre soloalbums. Det seneste i rækken er Midtlivsvisen fra 2017, som på mange måder står i kontrast til de to forrige albums, der centrerede sig om kærestens pludselige og alt for tidlige død.

I samtale med gymnasielærer Henrik B. Thomsen kommer samtalen til at centrere sig om tekstforfatning med udgangspunkt i Søren Huss' egne tekster.

Arrangementet er en del af Litteraturmaskinen, som er et litterært koncept med forfattermøder, som er skabt af Odense Bibliotekerne, Kulturmaskinen, Litnet og Bog & Idé i Odense. Forfattermøderne finder sted i Kulturmaskinen. Inden er da er der fællespisning.

Arrangementet finder sted tirsdag d. 18. september 2018 kl. 18.30 i Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C. Billetter kan købes via Odense Biblioteks hjemmeside her.

Anbefalet til dig