Dramaet fortsætter selv efter kameraerne er slukket på anden sæson af Ex on The Beach.
Nu er det kommet frem, at Mikkel Søndergaard, som bor og arbejder i Vejle, har været sin kæreste fra programmet utro med flere kvinder, og derfor er deres forhold nu sat på pause.
Der var ellers ikke sendt mange afsnit af forårets store reality program, før Mikkel Søndergaard fandt sammen med 19-årige Amanda Mogensen, der stammer fra Amager.
Parret havde en turbulent start, hvor Mikkel også var lidt interesseret i Amandas veninde Cecilie. I sidste ende blev de to dog kærester i den luksusvilla på Mauritius, som danner rammen om programmerne.
Forholdet fortsatte da optagelserne sluttede, og deltagerne fløj hjem til Danmark igen. Siden har parret pendlet mellem København og Vejle, så de kunne nyde hinandens selskab. Det er imidlertid slut nu.
Amanda Mogensen forklarer nemlig på sin instagram, at de har sat deres forhold på pause.
Den bratte opbremsning skyldes, at Mikkel har været hende utro med flere andre kvinder, og den udlægning bekræfter Mikkel Søndergaard. Han håber håber dog selv, at det unge par får klinket skårene og kan fortsætte deres forhold. Selvom han dog også slår fast overfor Realityportalen, at både ham og Amanda netop nu har store “tillidsproblemer” i forholdet, som de lige skal have overvundet.
Når han ikke bader i kameraernes lys og det azurblå vand på Mauritius, så arbejder 24-årige Mikkel Søndergaard som sælger og bartender i Vejle.
For mere underholdning for unge besøg Tjeck.dk.