Festival er som regel lig med overnatning i et telt på en halvflad luftmadras i et telt, som er iskoldt om natten og bliver glohedt, når solen står op – og der ikke længere bliver festet og larmet på livet løs på festivalpladsen. Men ikke længere.
Nu kan publikum på Jelling Musikfestival nemlig vælge mellem forskellige camps, alt efter om de ønsker at feste hele natten, eller få sig en god nattesøvn i rolige omgivelser. Desuden kan man købe sig til mere komfort i en af de tre forskellige boformer.
Tre forskellige muligheder for luksus-overnatning
Festivalen har i mange år tilbudt, at man på forhånd kan booke et 4-personers telt ved navn D’Angle Tyra, som er opstillet ved ankomst, og som man kan tage med hjem efter festivalen. Nu tilbydes to helt nye former for overnatning.
I samarbejde med Vejle-virksomheden Isabella har Jelling Musikfestival skabt et telt, som de har valgt at kalde for IsabellaVillaTelt. Teltet er et villatelt for op til fire personer med inventar inkluderet: Feltsenge, bord og strøm er alt sammen med i teltets lejepris. Så man skal blot medbringe soveposer eller dyne og hovedpude.
Den anden mulighed hedder Lodge, og bliver af festivalen beskrevet som – næsten – et luksushotelværelse. Det er en opstillet hytte med en dobbeltmadras og med plads til opbevaring under madrassen. Man kan overnatte to personer i en Lodge – og der er strøm tilkoblet, så man kan få opladet telefonen, mens man sover.
Begge de to nye boformer er inklusive morgenbrød – bragt til døren! Så det bliver det ikke meget mere luksus at tage på festival.
Selvom Jelling Musikfestival kalder det for et luksushotelværelse, skal du stadigvæk slæbe din egen bagage hen til hytten. Foto fra sidste års festival
Vælg på forhånd om du vil feste hele natten eller tidligt i seng
Foruden de nye boformer, har festivalen også valgt at opdele camp-området i tre forskellige hovedområder til næste år. Det sker efter inputs fra sidste års publikum. De tre nye områder hedder henholdsvis Camp Ren & Rolig, Camp RoKlokken-To og Camp Festlig – og som navnene antyder er det især ens nattesøvn, man kan planlægge allerede fra festivalstart.
Camp Ren & Rolig er stedet du skal slå dig ned, hvis du bruger de fleste af de vågne timer inde på festivalpladsen og gerne vil have ro i nabolaget fra midnat, når du skal sove eller hvile ørerne.
Camp Ro Klokken To – er her I slå jer ned, hvis du og dine venner både fester på festivalpladsen og på campen. Stemningen vil her være præget af soundboxes, ølstafetter, fællessang og pop-up-koncerter – indtil klokken 02.00, hvor der, som navnet indikerer, bliver ro.
Camp Festlig – er hvor der er fest, fest og atter fest – her skal man slå sig ned, hvis du og dine venner slet ikke kan få nok af fest, og først går i seng, når solen begynder at stå op.
Billede fra sidste års festival.
Reservér din egen lejr på forhånd
Et andet nyt tiltag, som gør det mere bekvemt at tage på festival, er at man nu kan reservere et stykke jord til din festivallejr på forhånd. Hvis man gerne vil være sikker på at ligge med sine kammerater på en god placering, og ikke ønsker at løbe om kap for, at sikre sig den rette placering, kan det nu klares med et klik med musen.
Man kan selvfølgelig vælge, hvilken af de tre campområder, som man ønsker at slå lejr på, når man benytter sig af den såkaldte lejrreservation.
Du kan læse mere om både de nye luksuriøse boformer, de nye campområder og lejrreservation på festivalens hjemmeside her.
Fra i morgen, torsdag den 10. januar klokken 10.00, kan man booke både boformer og lejrplads på ticketmaster.dk
Alle boformer samt LejrReservation kan købes på ticketmaster.dk fra torsdag d. 10. januar kl. 10.00
Jelling Musikfestival afholdes i år fra den 29. maj til 1. juni.