Sten bliver til livagtige kæledyr: Fernisering i Børkop i weekenden

Af: Helge Rahbek

|

28/09/2018

Kunst kan pirre, provokere, og vække mange forskellige følelser. Engang imellem kan det også bare være kært, som disse sten, som er blevet forvandlet til livagtige kæledyr.

Lige nu læser andre også

Engang imellem ser man noget på internettet, som man bare ikke kan få øjnene væk fra. Sådan var det, da undertegnede tidligere i dag så stenhunden foroven, som er et kunstværk malet på en sten, som sagtens kan klare at stå udenfor.

Det var Vibeke Hegelund som lagde billedet på Facebook. Hun er formand for Kunstskabet, som i morgen åbner deres efterårsudstilling i Børkop. Og den kære hund er ikke alene. Der er skam også en kat. Se bare her:

Ved efterårsudstillingen har man også mulighed for at få malet sit eget kæledyr på en sten, oplyser Vibeke Hegelund på Facebook.

Udover de kære kæledyr, præsenterer Kunstskabets efterårsudstilling en bred vifte af nye spændende værker udført af foreningens aktive medlemmer, samt desuden en særudstilling af kunstneren Christina Funch Rønne. Hun er uddannet ved Holbæk Kunsthøjskole og har været aktiv som kunstner siden 1994. Særudstillingen omfatter en serie billeder med motiver fra Matador & Badehotellet.

Ferniseringen finder sted i Børkops Kulturhus, MarKant, Ågade 6, Børkop. Henholdsvis i morgen, lørdag den 29. september og søndag den 30. september. Begge dage klokken 11. Der er gratis entre, og alle er velkomne.

Læs også

Debatindlæg - Et debatindlæg skal skabe debat. Det må gerne forarge, inspirere til handling eller forandring. Jo flere, der tager stilling til et debatindlæg, jo bedre.

AIDA modellen bruger man til at analysere og fortolke reklamer. AIDA Modellen kan klargøre, hvilket budskab der ligger bag en reklame og få synliggjort, hvordan en reklame kan eller bør henvende sig til en målgruppe. 

 

Anbefalet til dig