Stigende interesse for at høre om kost, sundhed og stress

I Byen
Biblioteket oplever en stigende interesse for foredrag, der beskæftiger sig med danskernes sundhed. Heriblandt tv-længe Charlotte Bøvings foredrag, hvor der kun er få billetter tilbage. Foto: Viborg Bibliotekerne
Når den kontante og direkte TV-læge Charlotte Bøving gæster Hovedbiblioteket i Viborg d. 18. september, bliver det for en fyldt sal. Viborg Bibliotekerne mærker en stigende interesse for foredrag om medicin, sundhed og kost.

Lige nu læser andre også

Med over 100 arrangementer i efteråret går Viborg Bibliotekerne en travl sæson i møde. En håndfuld af arrangementerne handler om sundhed, og det er der en god grund til.

”I løbet af de sidste par år har vi oplevet en stor tilslutning til vores foredrag om kost, sygdomme, stress og medicin. I september ser vi et stort salg på vores foredrag med Charlotte Bøving, og til oktober står vi med et udsolgt foredrag om ”Mad som Medicin” med speciallæge Anna Iben Hollensberg”, fortæller Kirstina Kjærsgård Olesen, kulturformidler ved Viborg Bibliotekerne. 

”Lægen flytter ind”

Onsdag den 18. september kl. 19 flytter læge Charlotte Bøving ind på Hovedbiblioteket i Viborg til et foredrag om hendes liv som sundhedsmissionerende læge. Hun giver konkrete bud på sundhed og velvære i dagligdagen og tydeliggør, hvor lidt der faktisk skal til for at gøre en forskel. Trods et liv med sundhed fik Charlotte Bøving paradoksalt nok selv konstateret en livstruende sygdom i 2016. En livssituation, der har givet tv-lægen eftertanke og refleksion i livet og mod til tilgivelse og et positivt livssyn.

Charlotte Bøving ønsker at inspirere til, hvordan man lever med en svær diagnose eller hård modgang i livet. Nogle vælter af modgangen. Charlotte Bøvings budskab er det modsatte – at inspirere til at der findes et alternativ til at lægge sig ned, når livet er hårdest.

 

Anbefalet til dig