Store Svampedag på Søndertorv

Af: Helge Rahbek

|

20/09/2018

I Byen
Hvilke svampe kan man spise, og hvilke er det nu man skal holde sig langt væk fra? Foto: Shutterstock.
Næste lørdag kan du på Søndertorv få gode tips og tricks til, hvordan du selv kan gå på svampejagt i naturen. Der er også mulighed for at få vejledning til, hvordan du skal tilberede de forskellige svampe.

Lige nu læser andre også

Efterår er svampetid, og svampe er fascinerende. I modsætning til det meste andet, som vi spiser, kan man ikke bare dyrke de fleste (og mest eksklusive) svampe i. Svampe som kantareller, rørhatte og pigsvampe kan kun findes vildt i naturen.

Men hvordan er det nu liiige man gør? Mange har helt sikkert lyst til, at gå på tur i skoven og samle deres egen svampe, men i baghovedet er der ofte frygten, for at samle de forkerte - de giftige svampe.

Lørdag den 29. september kan du få spandevis af gode råd, når Økolariet holder Store Svampedag på Søndertorv fra klokken 11 til 14. Her kan du møde svampekyndige, der har medbragt et stort udvalg af de svampe, som kan man finde i naturen netop nu. De vil hjælpe de besøgende med gode råd og vejledning om, hvordan man kan samle de helt rigtige (spise-)svampe.

Ikke nok med det: Et hold kokkeelever fra Syddansk Erhvervsskole tropper også op, og serverer svampede smagsprøver. Der er også mulighed for at kikke kokkene over skuldrene, når de kreerer svamperetter.

Billede fra sidste års Store Svampedag.

Det er ikke første gang, at Økolariet afholder Store Svampedag, men hvorfor også bryde med en succesfuld tradition. Det hele finder som nævnt sted på Søndertorv den 29. september fra klokken 11 til 14.

 

Anbefalet til dig