Street Food Vejle byder på aktiviteter for hele familien i vinterferien

Af: Helge Rahbek

|

08/02/2019

Street Food Vejle er ikke kun et sted, hvor du kan få mad. For at holde liv i biksen, forsøger man hele tiden at finde på nye tiltag, der kan give en sjov og god helhedsoplevelse på stedet. I vinterferien har de linet et tætpakket program op, hvor der hver dag er events, som man kan udforske.

Lige nu læser andre også

På Street Food Vejle er der henover vinterferien et hav af events. Så du, mens du spiser, også kan blive underholdt. Læs med her, og se hvad du ikke må gå glip af.

For det første holder Street Food Vejle forlængede åbningstider. Samtidig kan du opleve en masse events, mens du indtager din mad.

Vil være mere end et spisested

Mathias fortæller, at Street Food Vejle har fået en masse henvendelser fra især børnefamilier, der efterspurgte flere aktiviteter for børn. Samtidig er det gået op for dem, at det er godt at gøre Street Food til en helhedsoplevelse i stedet for blot at servere en masse mad, og frembringe god atmosfære og nærvær.

”Der skal være noget for børnefamilier i vinterferien. Det er dem eventsne henvender sig mest til. Generelt handler det om, at nu har vi haft det første år åbent, og vi finder ud af, hvad vi er gode til og hvad vi vil gøre mere af,” forklarer Mathias og fortsætter:

”Vi vil gerne stable flere events på benene. Som måske ikke nødvendigvis har noget med mad at gøre, men som måske indbyder folk til at komme op og hygge sig, og tage del i atmosfæren heroppe og så selvfølgelig hvis de har lyst og er sultne – at få noget lækkert mad også.”

Alt i alt handler det dog om, at forsøge, at gøre noget for alle målgrupper og forsøge at være lidt mere end et spisested.

Mathias’ anbefalinger

Vi spurgte Mathias ind til, hvilke events man ikke måtte gå glip af i vinterferien.

Mathias forklarer at han jo har været med til at arrangere dem alle, så han synes egentligt, at de alle sammen er interessante, men hvis han skal fremhæve noget, så nævner han brætspilshygge, som er meget uformelt. Her kan man tage familien, kæresten eller vennerne under armen og dyste i hyggelige rammer.

”Til kontrast har vi nogle events som er lidt mere interagerende. Vi har et samarbejde med Økolariet, hvor de kommer og fortæller om insekter og fremtiden for det. Hvor børnene blandt andet kan får lov at komme og smage, hvordan man kan gøre insekter lækre. Det er meget sjovt egentligt. Vi har selv været dernede og prøvesmage, så vi vidste hvad vi gik ind til,” forklarer Mathias.

Derudover kan man lave sig egen pizza i en af boderne, perlepladekonkurrence eller spille banko. Her kan du se en oversigt over hvilke events du kan opleve i løbet af ugen:

Anbefalet til dig