Tag med til 'Ladies Evening': To hollandske søstre vil forkæle kvinder i Vejle

I Byen
De to søstre Carina og Anne-Marie van Malkenhorst byder velkommen til Ladies Evening sammen med Natasja Sand Jørgensen fra SANDskønhed
Den 30. maj kl. 17.30 byder webshoppen Twee.dk i samarbejde med SANDskønhed på forkælelse til kvinder i Vejle og omegn.

Lige nu læser andre også

Det er to søstre med hollandske aner, der står bag webshoppen Twee.dk. Selvom webshoppen holder til i Vejle, så sælges der kun tøj online: "Det er en fælles passion og drøm om at iklæde danske kvinder i håndplukket modetøj fra Los Angeles, som gjorde at vi startede vores webshop," fortæller Anne-Marie Brisson van Malkenhorst, der sammen med søsteren Carina van Malkenhorst står bag konceptet. 

Twee betyder to på hollandsk og navnet hentyder til de to søstre, der har drevet shoppen i ca. fire måneder. Selvom salget kun sker online, satser Twee.dk også på events. Det første af slagsen løber af stablen på onsdag den 30. maj klokken 17.30. "Vi vil gerne forkæle kvinder i Vejle med en hyggelig aften med fokus på mode og skønhed," fortæller Anne-Marie om grunden til, at Twee i samarbejde med klinikken SANDskønhed afholder eventet 'Ladies Evening'. "Vi vil gerne dele ud af mode- og skønhedstips, men vi tilbyder selvfølgelig også lidt lækkert til ganen," siger Anne-Marie, der også lover gode tilbud på modetøj og skønhedsprodukter.

Eventet afholdes i klinikken SANDskønhed på Søndergade 48 i Vejle.

Du kan læse med om webshoppen på twee.dk og tilmelde dig eventet på Facebook.

 

 

Anbefalet til dig