Tidligere VB-profil arrangerer stand-up show

I Byen
Foto: Kim Elgaard
Du kender måske Kim Elgaard som tidligere VB-spiller, men for en stund, er fodboldstøvlerne skiftet ud med stand-up, når han arrangerer et show for at hjælpe sin ven til en karriere inden for feltet.

Lige nu læser andre også

Det må betegnes som lidt af et karriereskift, at gå fra at spille fodbold til at arrangere stand-up. Som nevø af Puk Elgaard og søn af Claus Elgaard er Kim vant til et liv i offentligheden. Fodbolden er dog ikke helt lagt på hylden, da Kim forsat spiller i 2. division hos Middelfart.

Fra fodbold til stand-up

Kim Elgaard spiller til dagligt fodbold, men nu tager karrieren en anderledes drejning, når han arrangerer et stand-up show. Det er en stor hobby og interesse. Derfor var det også oplagt for Kim at gå ind i.

”Jeg har været lidt til de der Open Mikes, der har været i Vejle, og der har jeg set, at det har været en kæmpe succes, og at der har været rigtig mange mennesker. Og så har jeg en rigtig godt kammerat som hedder Peter Dahl, som er klar til at tage det næste step, og det vil jeg gerne hjælpe ham med, og derfor har jeg givet ham en hel aften, fordi det er lidt længere tid, end han kan få til sådan en Open Mike,” fortæller Kim.

Vil hjælpe vennen frem

Det er noget af et skifte fra fodbold til stand-up, og selvom Kim ikke er den der står på scenen, ser han det stadig, som noget af et karriereskift.

Peter gør det fordi han har nogle gode kontakter i Vejle, og han ser et talent i sin kammarat som han gerne vil hjælpe ham frem til at vise.

”Jeg vil rigtigt gerne hjælpe – specielt Peter. Og prøve at få ham lidt videre med sin stand-up og se hvad det kan føre til. Og derfor tilbød jeg min hjælp med at stå for det her.”

Det er også vigtigt for Kim at fremhæve den anden deltager:

Jeg vil også lige nævne min anden deltager – Olav Lundsgaard som var finalist ved DM i stand-up i 2018. Han er ikke bare hvem som helst, men virkelig dygtig og på vej frem. Men det er klart, at det er Peter, som jeg kender, og jeg vil gerne støtte ham rigtig meget.” forklarer Kim.

Foto: Kim Elgaard

Kim fandt Olav Lundsgaard til Open Mikes, hvor han flere gange har set ham optræde, og også i fjernsynet til blandt andet DM i stand-up. Peter og Olav kender også hinanden fra miljøet.

Olav Lundsgaard til til finalen i DM i stand-up.

Spiller fodbold sammen

Kim spiller fodbold med Peter i Middelfart i 2. division, og en dag de var på vej hjem fra træning, begyndte de at tale om stand-up.

”Samme dag, som vi sidder og snakker om det, så kører vi op forbi Vejle Idrætsefterskole for at høre, om der er mulighed for at vi kan få sat et arrangement op, og der har de været søde til at hjælpe os,” fortæller Kim.

Foto: www.lasselagoni.com

Anders Matthesen er favoritten

For Kim betyder stand-up rigtig meget – faktisk ser han nærmest stand-up hver dag. Han elsker genren, og samtidig synes han, at der er nogle virkelig gode stand-uppere i Danmark. Han bruger altså meget tid foran skærmen på at se stand-up, men han vil ikke selv stå på scenen.

”Jeg ser det rigtig meget, og kender også mange af de nye og holder øje med, hvem der er på vej frem,” fortæller Kim. Når spørgsmålet falder på favoritkomikere, er Kim ikke i tvivl:

”Af de etablerede stand-uppere kan jeg godt lide Anders Matthesen – han er favorit. Af dem der er på vej frem, så er der to – en der hedder Jacob Taarnhøj og Mikkel Klint Thorius. Jeg synes de får noget sjovt ud af ret små ting. Der skal ikke så meget til, for at de kan lave noget rigtigt sjovt ud af det. Det synes jeg, er ret vil kunst at have så lidt materiale og så få lavet noget, hvor en hel sal sidder og griner.”

En blanding mellem Anders Matthesen og Mick Øgendahl

Kim beskriver vennen Peter som en energisk komiker med et vanvittigt højt energiniveau. Og så er han typen, som ikke er bange for at gå lidt over grænsen også, samtidig med, at han har noget mimik og levering som er rigtigt godt.

”Peter taler om alt fra parforholdet, til singlelivet – bare alt. Det er meget bredt vil jeg sige, og jeg synes, at han finder nogle vinkler, som man ikke har set før. Og det synes jeg egentligt er meget interessant,” fortæller Kim. Hvis han skal prøve at sammenligne Peter med en komiker, som han minder om, så kommer Matthesen igen ind i billedet:

”Han har meget med det at lave lyde, og det gør Anders Matthessen jo også, samtidig så har han et energiniveau, som Mick Øgendahl, så det er to af de helt store. Så nærmest en blanding af de to.”

Foto: Kim Elgaard

Kim kunne godt tænke sig at arrangere flere stand-up shows i fremtiden, men til at starte med må han lige se hvordan det går, men det ser ud til der allerede er meget interesse for showet, som allerede har solgt cirka 100 billetter. Det er stadig muligt, at købe billetter, for som Kim siger:

”Vi kan altid dække op til nogle flere, hvis der er flere, der er interesserede.”

Puk Elgaard som gæst?

Som nevø og søn af de kendte tv-værter Puk og Claus Elgaard, så er mediebranchen ikke et helt uberørt område for Kim. Faktisk har Kim også inviteret Puk og håber, at hun finder tid til at kigge forbi.

”Jeg kan ikke garantere det, men jeg håber, og tror at hun kommer. Hun er inviteret,” fortæller Kim.

Når man er født ind i offentligheden, kunne man måske fristes til at vælge at følge i familiens fodspor, men for Kim har det ikke været drømmen:

”Jeg har ikke bare ville gøre som dem, men i og med at de har været der, og jeg har været igennem den der mølle helt fra jeg var lille af, så er det noget jeg er vokset op med. Så på en eller anden måde ligger det meget naturligt til mig.”

Måske tilbage i 1. division

Her ser man Kim Elgaard takke af for sin tid i Vejle Boldklub.

Fodboldkarrieren går stadig fint – lige nu spiller Kim i Middelfart sammen med Peter – begge er de tidligere VB-talenter og Kim har sågar været på ungdomslandsholdet. Lige nu ligger Middelfart til at skulle rykke op i første division, så der er fremgang i fodboldkarrieren også. Men fodbold er nu alligevel blevet en andenprioritering, hvor det ellers har været førsteprioritering i hele Kims liv, men nu er der kommet andre ting der fylder en del:

”Jeg er glad for, at jeg kan kombinerer det, samtidig med at jeg stadig spiller fodbold på et nogenlunde niveau. Jeg får løn for det, men jeg kan ikke leve af det.”

For at supplere fodboldlønnen, arbejder Kim ved siden af på Vejle Midtbyskole, og snart starter han på uddannelse, så der er nok at give sig til.

Du kan læse om stand-up showet her.

 

 

Anbefalet til dig