Vil der fortsat være liv på Odense Havn?

24/7/19 12:43

Christian Granhøj Skouboe

Nordatlantisk Hus fik besøg af syv færøske træskibe til årets Havnekulturfestival. Foto: Odense Havnekulturfestival
De kommende besparelser på kulturområdet rammer Odense Havn ekstra hårdt. Odense24 giver her et overblik over hvad havnen mister, og tager en snak med nogle af dem det går ud over.

De fleste kulturinteresserede odenseanere fik nok morgenkaffen galt i halsen, da byrådets By- og Kulturudvalg præsenterede sit sparekatalog i maj. I slutningen af juni vedtog udvalget en lettere revideret udgave af kataloget, der skal høvle godt 18 millioner kroner af Odenses kulturelle tilbud hvert år. Disse nedskæringer rammer bredt, men hvis man skulle udråbe en taber i kampen om kulturmidlerne, er Odense Havn det bedste bud. Det har Odense24 kigget nærmere på.

Odense Havn har udviklet sig med stormskridt over det sidste årti, hvor inderhavnen er blevet bebygget med boliger og kontorer, og Odense Kommune har gennem en lang række tiltag bidraget til denne udvikling. En offentliggjort plan med titlen Byomdannelsesplan 2.0 for Odense Havn fra 2016 beskriver i detaljer, hvordan man fra politisk hold har vedtaget at ”kunsten medtænkes som en væsentlig medskaber af bylivet i den nye bydel” og at ”det kulturelle liv på havnen skal være så forskelligartet, at der appelleres til alle - fra byens smalle subkulturer til de brede fællesskaber.”

Byomdannelsesplan 2.0 blev vedtaget under nuværende borgmester, Peter Rahbæk Juels (S), forgænger og partifælle Anker Boye. Forpersonen for By- og Kulturudvalg var den samme som i dag, Jane Jegind (V). Ser man nærmere på sparekataloget, der blev vedtaget d. 25. juni i år, ser det dog ikke ud til at de store planer for havnens kulturliv bliver ført ud i livet.

Børn bidrager til kunsten på Odense Havnekulturfestival 2019. Foto: Jakob Klein Petersen

Børn bidrager til kunsten på Odense Havnekulturfestival 2019. Foto: Jakob Klein Petersen

En million mindre til gadesport

Byens Ø er havnens kulturelle centrum. Her finder man blandt andet nycirkusforetagendet Dynamo der holder til i den store silo, som gadekunstneren ROA har dekoreret, den gamle kran der minder besøgende om havnens industrielle fortid, samt en række frit tilgængelige sportsbaner og aktivitetsområder. Sidstnævnte er et af de områder, der beskæres mest voldsomt, med en såkaldt servicereduktion på cirka 500.000 i 2020 og herefter en million kroner årligt.

Odense24 har gentagne gange forsøgt at kontakte kommunens budgetafdeling for at kaste lys over, hvad denne servicereduktion specifikt består af, men har, formodentlig på grund af sommerferien, ikke kunnet komme i kontakt med nogen, hverken telefonisk eller fysisk.

Faciliteterne på Byens Ø tæller blandt andet en asfaltbane til rulleskøjtesportsgrenen roller derby, en beachvolleybane, fitness-udstyr, en skateboardrampe og en parkourbane.
 

Skatere på Byens Ø under Odense Havnekulturfestival 2019. Foto: Mette Rose Larsen

Skatere på Byens Ø under Odense Havnekulturfestival 2019. Foto: Mette Rose Larsen

Mindre kultur fra Nordatlanten

Det første der møder en gæst på Byens Ø er Nordatlantisk Hus, der har til huse i en arkitekturprisbelønnet bygning. Nordatlantisk Hus, hvis opgave er at præsentere danskerne for kultur fra de nordatlantiske lande, er en selvejet fond, der udover en beskeden indtjening fra bortforpagtningen af deres restaurant og husleje fra samarbejdspartneren Det Grønlandske Hus, er helt afhængigt af kommunal støtte og private sponsorater.

Sponsoraterne tager oftest form af udstyr og inventar, så husets evne til at yde dets kerneydelse bestemmes af det kommunale bidrag, der i øjeblikket er på cirka halvanden million kroner. Af dette beløb bortfalder 200.000 næste år, og herefter 300.000 fremefter. Altså en femtedel af det beløb huset er indrettet til at løbe rundt for.

Annette Bogø Lyberth, der er souschef og kultur- og informationsansvarlig for Nordatlantisk Hus, siger til Odense24, at man i husets ledelse har valgt at sprede beskæringen ud over flere områder, ”at hugge en hæl og klippe en tå, og se hvor meget vi kan tilbyde publikum. Vi har overvejet om vi skal holde huset helt lukket i nogle perioder, for eksempel i januar, for besparelserne vil helt sikkert gå ud over vores kerneydelse, vores kulturtilbud.”

Negative synergier

Nordatlantisk Hus afholder kunstudstillinger, koncerter, foredrag og workshops, og det er bredden i disse tilbud, der kommer under pres. ”Vi er ikke et museum, men et kulturhus. Vi har en forpligtelse overfor mangfoldigheden når vi planlægger vores arrangementer, og i sidste ende bliver det et spørgsmål om hvad vi har råd til at sige ja eller nej til,” siger Lyberth og tilføjer at også andre af By og Kulturudvalgets besparelser kommer til at påvirke husets udbud.

”I år har vi for eksempel haft et rigtig godt projekt sammen med Odense Symfoniorkester. I anledning af at Grønland har haft selvstyre i 10 år, Island har været uafhængigt i 75 år, og det færøske flag fejrer 100 år, arrangerede vi en gratiskoncert med symfoniorkesteret og Filharmonisk Kor, hvor der blev spillet musik fra de tre lande. Men nu hvor symfoniorkesteret bliver skåret ned, bliver det meget sværere for dem at kunne lave den slags samarbejder, og det går jo så yderligere ud over steder som Nordatlantisk Hus.”

Odense Symfoniorkester bliver ifølge referatet fra førnævnte møde i By og Kulturudvalget skåret med først halvanden million i 2020 og derefter tre millioner årligt. Nordatlantisk Hus har, udover den planlagte reduktion i kulturevents også set sig nødsaget til at afskedige en af deres deltidsansatte. For at imødekomme de dårligere økonomiske vilkår planlægger de blandt andet også at indkøbe færre tjenester fra virksomheder der arbejder med grafik og markedsføring.

Slut med Havnekulturfestival?

Det hårdest ramte af havnens kulturelle tilbud bliver dog utvivlsomt Odense Havnekulturfestival. Festivalen er en tværkulturel begivenhed, der strækker sig over en hel weekend i maj. Der er gratis entré for de godt 25.000 gæster, der besøger festivalen og altså bliver introduceret til Odense Havn, hvor de bydes på kunsthåndværk, sportsaktiviteter, street-art, ny teknologi, danseoptrædener og et varieret program af koncerter fra fire-fem forskellige scener.

Den årlige støtte til festivalen ligger på godt 725.000 kroner, der ifølge festivalleder Maria Friis bruges til praktiske festivalelementer som scener, lyd, lys, telte, transport, toiletter, forplejning og rengøring, Langt de fleste af de kulturelle tilbud til arrangementet er skabt af frivillige og ulønnede musikere eller betalt gennem private sponsorater. De ovennævnte aktivitetsfaciliteter på Byens Ø, der altså beskæres med en million kroner om året, er desuden en integreret del af festivalen.

I den kun tre år gamle Byomdannelsesplan 2.0 roste man Havnekulturfestivalen: ”Den årlige transformation af havnen kan skabe nye måder at se og opleve havnen og bydelen på - og festivalen viser nye potentialer for udvikling og brug af bydelen.” Endvidere besluttede man at ”Havnekulturfestivalen fortsat skal være en del af bydelens aktiviteter, og den skal være dynamisk i sin placering/omfang, så den tilpasses udbygningstakten år for år.” Festivalen kan dog nu se frem til gradvist at miste al finansiel kommunalstøtte over de næste fire år.

Uddrag af sparekataloget, fra By- og Kulturpuljens online referat 25. juni 2019. 

Uddrag af sparekataloget, fra By- og Kulturpuljens online referat 25. juni 2019. 

Besparelser rammer unge og fattige

Den finansielle støtte fra byen er festivalen eksistensgrundlag. ”Hvis de planlagte besparelser gennemføres, vil der ikke være en Havnekulturfestival som vi kender den mere,” siger Friis, der også har nogle kvalificerede bud på, hvilke odenseanere nedskæringerne går mest ud over. ”Det vil gå ud over foreninger og klubber, som hvert år bruger festivalen som et udstillingsvindue og et fællesskab for deres medlemmer. Det går også ud over de odenseanere, der ikke har råd til dyre festivalbilletter og høje priser, da Havnekulturfestivalen er et af de tilbud man kan benytte uden at være tvunget til at have den store tegnebog frem. Især mange unge bruger festivalen og jeg synes at de bliver overhørt i denne debat, fordi de ikke benytter de samme medier og kanaler som politikerne.”

Friis bakkes op af Karsten Damgaard, der er daglig leder på Ungdomshuset i Nørregade, der arrangerer Havnekulturfestivalen. Damgaard påpeger at med en de facto lukning af festivalen, vil Odense miste et af de få steder hvor alle slags kultur samles. ”Hvor kan det kreative folk i Odense komme til orde og vise hvad de kan, uden Havnekulturfestivalen? De fleste andre af den slags festivaler er lukkede kredsløb, men vi modtager gerne så mange forskellige ting som muligt. Der er selvfølgelig helt specifikke steder - hvis du har et heavy-band, kan du spille på Kansas - men Havnekulturfestivalen tilbyder odenseanerne det hele, også de ting de normalt ikke selv ville overveje at opsøge.”

Lokal opbakning giver mere støtte

Annette Lyberth fra Nordatlantisk Hus fremhæver endnu en gang hvordan mange af de støttemodtagere, der rammes hårdt af besparelser, normalt forstærker hinanden gensidigt, og hvordan forringelserne på kulturområdet derfor gør ekstra ondt.

”Vi forventede at der ville komme flere faste aktører på havnen i fremtiden, blandt andet via Havnekulturfestivalen, for der kommer folk virkelig i kontakt med havnen og dens muligheder. Det er det kommunen hele tiden har villet, og havnen er da også blevet et mere spændende sted at være. Nu er havnen så blevet synlig, men så tager de pludselig støtten til festivalen! Uden den bliver det sværere at tiltrække spontane besøgende, hvoraf mange jo med tiden bliver til de stamgæster vi lever af. Havnekulturfestivalen har stor betydning for os. Vi får 8.000 gæster gennem huset i den weekend, og mange af dem er folk vi normalt ikke ville nå, både odenseanere og folk fra resten af Fyn og Danmark.”

Lyberth frygter at kulturbesparelserne som helhed vil betyde at Odense generelt bliver en mindre interessant by for private sponsorer, og at de dertil kan skade kulturinstitutioners mulighed for at finde anden offentlig støtte. ”Rigtig mange af dem der uddeler penge, lægger mærke til om der er opbakning i lokalområdet, for det man søger penge til. Derfor er det virkelig vigtigt at Odense støtter op!”

Odense24 har forsøgt at henvende sig telefonisk til Jane Jegind og flere andre medlemmer af By- og Kulturudvalget, og give dem mulighed for at forholde sig til nedskæringerne på havnen, men desværre uden held.