Når folk ankommer til et nyt og eksotisk sted, kan de finde på at sige ”det er som at være landet på månen” - men kan det eksotiske være os selv og vores by? Det er baggrunden for vores nye interview-serie
Andrea Santos er født og opvokset i Filippinernes millionhovedstad, Manilla. Ligesom sin mand, som også stammer fra Filippinerne, er hun uddannet indenfor marketingsbranchen. Før deres månelanding i Vejle, havde de dog et fælles fire år-langt pitsop i Singapore. De flyttede til Singapore fordi Andrea Santos' mand fik et job tilbudt. Andrea Santos bestilte en enkeltbillet, og i løbet af 14 dage havde hun fået tilbudt tre interessante jobs.
Da hendes mand blev tilbudt en ny spændende stilling hos Lego, havde hun derfor ingen grund til at tro, at det ville blive svært selv at finde et job her. Især ikke fordi hun allerede før ankomst, var nået frem til den tredje og afgørende jobsamtale til et job hos Lego. To dage før samtalen, blev Andrea Santos dog ringet op, og fik at vide, at på grund af nedskæringer hos Lego, var stillingen blevet nedlagt.
Siden har hun haft en midlertidig stilling hos Arla, som formentlig kunne være endt med noget mere permanent, men da ansættelsen var ved at rinde ud, fandt hun ud af, at hun var gravid. For tre måneder siden fødte hun en lille datter, som har fået navnet Parker. Parret har også en 13 år-gammel datter, som hedder Elena. Den lille familie bor samlet i en lejlighed i Vejle Midtpunkt.
Til december ankommer Andrea Santos' svigermor til Vejle, og bliver her i fire måneder, og hjælper til med børnepasning og husholdning. Til den tid planlægger Andrea Santos igen, at begynde at søge efter et spændende job.
Dette er den første udgave af Er Vejle Månen?
Andrea Santos månd har pt barselsorlov. "Jeg kan virkelig godt lide, hvordan det fungerer i den her del af verden. I Filippinerne har moderen én måneds betalt barsel, og faderen har 14 dage - og kulturen er sådan, at man skal skamme sig, hvis man ikke er tilbage på arbejdet inden der er gået 3-4 måneder," fortæller hun.
Hvorfor flyttede du hertil?
Fordi min mand blev tilbudt et job hos Legos reklame-afdeling, som global strategic planner.
Hvad var dit første indtryk af Vejle?
Hos Lego har de et team, som hjælper nyansatte fra udlandet med at finde sig til rette. Da vi ankom, viste de os først rundt i Billund, men vi fandt ret hurtigt ud af, at vi ikke skulle bo der. Vi er vant til store byer, og i Billund var der Legoland, nogle pizza-restauranter - og mere Lego. Derefter kørte vi til Kolding, men det virkede heller ikke rigtigt. Der var ingen liv på gågaden, mest bare gamle mennesker, og det virkede heller ikke til, der var mange andre udenlandske udstationerede.
Det tredje sted vi kom til, var Vejle, og det virkede bare rigtigt fra starten. Vi ankom en fredag, hvor der var masser af mennesker i gaden, og vi genkendte flere butikker. Dengang lå McDonalds for eksempel hernede i centrum. Vi fik med det samme en god mavefornemmelse. Der var en god ungdommelig vibe, en indbydende gågade, og mange andre udenlandske udstationerede.
I første omgang boede vi på Fredericiavej i en lejlighed, som Lego betalte. Der fik vi bekræftet, at Vejle var den rette by for os. Siden er vi flyttet herned i Vejle Midtpunkt, og er rigtig glade for det. Blandt de byer tættest på Billund, er Vejle den ideelle by for os. Måske Aarhus var mere ideel, men der er mere end én times kørsel til Billund.
Hvad er den største forskel på Vejle og din hjemby?
Trafikken. I Manilla er trafikken forfærdelig. På en normal strækning fra for eksempel dit hjem til dit arbejde, som burde tage 10 minutter uden trafik, kan du forvente at være i din bil 2,5 til 3 timer. Jeg har læst en statistik som nævnte, at Manillas infrastruktur kan klare 1,5 million biler, men i virkeligheden er der 15 millioner.
Derudover er trafikregler bare vejledende. Gul betyder ”kør hurtigere,” og rød bliver opfattet som et forslag. Af samme grund har mange privatchauffører, så de kan arbejde i bilen til og fra arbejde.
Min mand og jeg kan ikke lade være med at grine, når vejlenserne brokker sig over trafikken. Selvfølgelig opstår her trafikpropper, men når det er rigtig slemt, er det 30 minutters forsinkelse. Ingenting i forhold til Manilla.
Du kan få et lille indblik i Manillas trafikkaos i videoen her:
Hvad er den største positive forskel?
At der er så rent i byen, og desuden, at man føler sig sikker ligegyldigt, hvor i byen man går rundt. I Manilla gik jeg aldrig rundt. Det har man simpelthen ikke lyst til, selvom trafikken er kaotisk, tager man bilen.
Jeg har læst en statistik et sted, om at Filippinerne er det land i verden, som producerer tredjemest affald. Der er Indien, så Cambodja og så kommer Filippinerne. Det er blandt andet fordi, at Filippinerne er et ret fattigt land, og folk køber derfor alting i meget små doser. Selv Coca Cola kan man købe i nogle meget små dåser, hvor der kun er et par tåre. Det skaber en masse engangsemballage, som folk smider overalt.
Det skal siges at der er rige områder af Manilla, som er virkelig rent, men så bare nogle hundrede meter længere henne af gaden er alt beskidt og fattigt. På den måde er det en meget splittet by.
Singapore til gengæld er meget ren, tyggegummi er for eksempel forbudt. Man siger at det er førsteverdensland i et tredjeverdenslands-område.
Hvad er den største negative forskel?
Den manglende grad af åbenhed i den offentlige sektor og blandt mindre virksomheder, som virker til ikke at turde risikere, at hyre selv højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Jeg tvivler slet ikke på at at Vejle Kommune gør meget, blandt andet med de workshops, som de holder for udlændinge i Spinderihallerne. Det er ikke fordi jeg surmuler på den måde.
Da jeg først flyttede hertil mødte jeg en britisk kvinde, som havde en dobbelt PhD, men alligevel ikke havde fået job, selvom hun havde søgt i over fire år. Nu kender jeg selvfølgelig ikke alle detaljer, og måske hun havde lidt store armbevægelser i starten, men hun virkede virkeligt hårdtarbejdende, og jeg ved hun sendte mange ansøgninger afsted, men kom stort set aldrig til samtaler. Jeg ved ikke om folk måske følte, at hun var overkvalificeret?
Hendes mand arbejdede også hos Lego, men de er flyttet væk nu: Hun gav op.
Jeg har også selv oplevet det. I de store virksomheder, hvor jeg har søgt, som Lego og Arla, er de meget ærlige, og fortæller, hvorfor man ikke bliver valgt, og hvilke stillinger, der kan være relevante i fremtiden. Men mange mindre virksomheder svarer slet ikke.
Når hun ikke passer sin lille datter, bruger Andrea Santos tiden på, at tage en master i International Business hos ervhvervsakademiet i Kolding. Det foregår 80% online, og 20% på akademiet i Kolding.
Hvad er det mest underlige ved Vejle?
Det uforholdsmæssigt høje antal af pizza og kebab-restauranter set i forhold til andre typer af restauranter. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det er sådan. Selv i små byer i Filippinerne, er der en langt større variation af restauranter.
Hvilket er dit yndlingssted i Vejle?
Vejle Midtpunkt. Jeg kan lide viben her, og så kan jeg godt lide, at vi har restauranter lige rundt om hjørnet. Det meste af tiden laver jeg selv mad, og jeg elsker at lave mad. Men når man er for doven, er det rart, at man bare kan gå ned på gaden.
Og så kan jeg også godt lige gågaden. Det er en meget europæisk ting. I Asien er veje til for biler. I Manilla er der er parker, men ingen gågader.
Andrea Santos læser dansk, men taler det ikke så godt. Hendes 13-årige datter, Elena, som går i Mølholm Skole, har dog hurtigt lært sproget. "Hun taler langt bedre dansk. Hendes venner er danske, og de er en lille gruppe, som taler "danglish." De danske børns engelske er virkelig godt. Jeg har også fået danske venner og bekendte, blandt hendes venners fædre og mødre," fortæller Andrea.
Hvad savner du mest ved din hjemby?
Muligheden for at få hvilken som helst type mad leveret direkte til din dørtærskel helt frem til de tidligere morgentimer. Selvom trafikken er slem i Manilla, kan man stadig få leveret mad, som bare bliver leveret på motorcykler og knallerter, som snørkler sig gennem trafikken.
I Singapore har de noget, der minder om Just Eat, der er bare gratis levering, og så kan du bestille fra flere forskellige restauranter. For eksempel lidt fra Pizza Hut, lidt fra KFC og lidt fra Mc’Donalds, og der er levering hele dagen. Efter en nat i byen, kan man få mad bragt hjem klokken 2.
Jeg forstår godt, hvorfor det ikke fungerer i Danmark, hvor arbejdskraften er langt dyrere – men jeg savner det.
Hvad kan folk fra Vejle lære fra folk fra din hjemby/dit hjemland?
De kunne lære af filippinernes optimisme ligegyldigt, hvad de oplever. Filippinerne er en øgruppe tæt ved Ækvator, så vi er vant til naturkatastrofer: Jordskælv, orkaner og tsunamier. Men kort tid efter katastroferne, ser du folk på gaden, som har mistet sit hjem, men som stadigvæk er glade og smiler. Folk er typisk ikke særlig knyttet til materielle ting, og tænker derfor ’So what! Måske mistede jeg mit hjem, men jeg har stadig mit liv.”
Det er ikke fordi jeg har mødt mange meget materialistiske danskere, men danskerne elsker virkelig deres hjem. Tænk hvordan de ville reagere, hvis de mistede det i en katastrofe?
Planlægger du at blive boende her?
Vi kan virkelig godt lide at bo her, så ja. Hvis jeg kan sikre mig et fuldtidsjob, så vores familie igen kan have en dobbelt indkomst, vil vi overveje at blive boende her permanent.
