Mød Jacob Krüger: Nordjyden som kitter Vejle Boldklub sammen

I sommer blev Jacob Krüger ansat som teknisk chef i Vejle Boldklub. Vejle24 mødte ham til en snak om fodboldromantik, lange køreture og fadæser på fodboldbanen.

Udtrykket at blive kastet for løverne bliver blandt fodboldkommentatorer brugt i flæng, men sjældent har det passet bedre, end da Jacob Krüger for allerførste gang startede inde i en seniorkamp.

Foran 40.000 ellevilde græske fans på det Olympiske Stadion i Athen, stod 20-årige Krüger og hans ti holdkammerater fra Aab overfor de græske mestre fra Panathinaikos. En klub i en helt anden forfatning end i dag, hvor den tumler rundt i midten af den bedste græske række, og har en økonomi som til forveksling minder om den græske stats.

Dengang i 1995 var tiden en anden, og Panathinaikos skulle sidenhen nå semifinalen i Champions League. Inden da skulle de dog lige forbi de danske deltidsproffer fra Aab, som havde kvalificeret sig til det fornemme selskab via et usandsynligt dansk mesterskab og en aparte bestikkelsessag.

En mareridtsstart

Inden kampen havde Aab-træner Sepp Piontek stille og roligt forklaret den unge Krüger, at han ville få chancen fra start. En kæmpe mulighed for den talentfulde midterforsvarer, som forinden blot havde fået nogle få indhop i Superligaen. Som langt de fleste andre unge fodboldspillere i samme situation, ønskede Jacob Krüger naturligvis at spille en god kamp, og for guds skyld ikke lave nogle graverende fejl – sådan skulle det ikke gå.

27 sekunder inde i kampen kommer Panathinaikos’ venstre fløj fri. Han smækker et halvfladt indlæg indover, som rammer græsset på kanten af det lille målfelt. Umiddelbart ser situationen ufarlig ud. Jacob Krüger kommer først til bolden. Godt nok har han en græsk spiller i ryggen, men øjeblikket forinden har han orienteret sig bagud, så han kender til faren. Med et hårdt spark kan han cleare bolden ud til hjørne - men i stedet for at losse bolden væk, tøver Krüger: Af frygt for at score selvmål, lader han bolden passere. Øjeblikket efter glider den græske angriber bolden i mål.

I denne video kan man se Krügers katastrofale start i Champions League (advarsel: græske kommentatorer):
ΠΑΝΑΘΗΝΑΪΚΟΣ - AaB 1995/96

Ingen store armbevægelser

Da Jacob Krüger i sommer skiftede til Vejle Boldklub, kom han endnu engang prompte i vælten. Kort tid efter Krügers ankomst, hentede VB Mads Greve i Krügers tidligere klub, Vendsyssel FF. VB indfriede en frikøbsklausul, som Jacob Krüger i sin tid selv havde været med til i at indskrive i midtstopperens kontrakt. Det medførte knotne miner i det nordjyske, men Jacob Krüger nedtoner i dag hændelsen: ”Når det gælder frikøbsklausuler, så har agenter jo en interesse i at andre klubber kender til dem, og jeg tror at alle andre interesserede klubber også kendte til Mads Greves klausul.” 

Nu kan det lyde som om Jacob Krüger er en mand med store armbevægelser, som ingen midler skyer, men umiddelbart er det ikke sagen (bortset fra når han spiller risk med vennerne). I øvrigt bør det også nævnes, at han sidenhen har redt trådene ud med vendelboerne, og at han stadig har god kontakt til folkene i klubben. Han understreger også at han ønsker sin tidligere klub alt det bedste (måske lige bortset fra en førsteplads i divisionen).

Tilbage til det med de store armbevægelser, eller måske rettere det modsatte: Klædt i jeans og sweater er Jacob Krüger cirka så afslappet klædt på, som man kan tillade sig at være, når man har en chefstilling i en moderne fodboldklub. Når han taler, er det uden den store gestik, og det foregår i et stille toneleje. Som oftest siger han man i stedet for jeg - også selvom han taler om sig selv. Måske der er tale om noget særligt nordjysk, for Jacob Krüger er nordjyde med stort N.

Lange køreture

Ser man bort fra en kort afstikker til Østrig, har Jacob Krüger boet hele sit liv i Aalborg. Og selvom han i mere end et halvt år har haft sin daglige gang i Nørreskoven, har han ingen planer om at flytte familien til Vejle. Faktisk nyder han de lange køreture.

Om morgenen sætter han sig ind i sin bil, før fanden har fået sko på, og nyder den stille morgenstund, som selv på motorveje eksisterer før klokken seks. Når så både fanden og Henrik Tønder har fået fodtøj på, og sidstnævnte har sat sig ind i sin bil i Haderslev, tager Krüger og VB-direktør Tønder sig næsten altid en snak i telefonen om små og store linjer i klubben.

Hjemturen bruger Krüger til at få afholdt telefonmøder med både agenter, klubber og spillere. Hvis da ikke arbejdsdagene bliver så lange, at han bliver i Vejle natten over.

Som oftest overnatter han på Munkebjerg Bed and Breakfast, hvor han kan bestille et værelse med kort varsel. På nettet reklamerer de med et enkeltværelse for 350 kroner. Mere luksuriøst er det trods alt ikke at være chef i Vejle Boldklub. Men som han siger, så har han mest af alt behov for en seng at sove i, og det har han jo ret i. Næsten altid får han det samme værelse, værelse nummer 4. Ikke fordi Jacob Krüger er et udpræget vanemenneske, men sådan er det nu engang blevet. På samme måde som livets tilfældigheder nogle gange kan lede en på vej.

Smørrebrød og båndoptagelser

Jacob Krüger var ikke mere end en håndfuld år gammel, da han startede med at spille fodbold i den lokale Aalborg-klub, B52, hvor han spillede indtil juniortiden. En stor del af tiden i øvrigt sammen med Jimmy Nielsen, Den Hvide Puma, som for ti år siden vogtede buret for Jyllands Røde Rubin. Jimmy Nielsen er i øvrigt stadigvæk en af Jacob Krügers allerbedste venner, men det er en anden historie.

En ung Krüger i B52-trøjen. Krügers hustru spillede i øvrigt i B52 samtidig, men hun er fem år ældre end ham, så det var først lang tid senere, omkring årtusindeskiftet, at de fandt sammen. Sammen har de en datter på 15 og en søn på 12. Sønnen er målmand i Aalborg KFUM og voldsomt fodboldinteresseret, datteren derimod er ikke fodboldfan, så hun er taget på efterskole.

Historien her handler om knægten Krüger, som ret hurtigt finder ud af, at han kan lidt mere end både holdkammerater og modspillere. Dengang var klubberne dog ikke så opsøgende efter unge talenter, så det er Jacob Krüger selv, der som juniorspiller tager kontakt til Aab.

Men da der i Aab bliver samlet en gruppe af de mest talentfulde ynglinge-spillere, er Jacob Krüger ikke iblandt. Han slider sig dog tilbage i varmen, og som 18-årig får han de sidste tyve minutter i fjerdesidste spillerunde af superligaen ude mod Lyngby. Selv i dag kommer der en glød i hans øjne, når han fortæller, at hans mor modtog ham i Aalborg Lufthavn. Hun havde købt smørrebrød, og på et kassettebånd havde hun optaget lokalradioens dækning af kampen. Unge Krüger hører båndet hen ved 100 gange, mens han venter på – og kæmper for - sit gennembrud i den bolchestribede Aab-trøje.

Drilske skader

Året efter Jacob Krügers debut vinder Aab det danske mesterskab. Derefter følger Champions League-eventyret og den famøse fejl mod Panathinaikos. Heldigvis får Krüger hanket op i sig selv efter mareridtsstarten, og i årene efter får Jacob Krüger flere og flere kampe.

En drilsk ankelskade bliver dog ved med at genere ham. Han døjer med skaden i flere år og bliver to gange fejlopereret. Da han endelig er tilbage, får han en ny skade og må opereres igen. Skaderne gør at Jacob Krüger har svært ved at etablere sig som stamspiller. Ikke desto mindre opnår han hele 172 kampe i Aab-trøjen og i 1999 bliver han for anden gang danmarksmester. På trods af succeserne kan han alligevel ikke lade være med at spekulere en smule på, om han kunne have opnået endnu mere, hvis ikke skaderne havde sat ham tilbage. Men han er jo nordjyde, og inden han har fået færdiggjort sætningen, afbryder han sig selv: ”men jeg tror nu stadigvæk ikke jeg havde fået så meget mere ud af det.”

Det er spekulationer, men faktum er i hvert fald at Jacob Krüger i ungdomsårene ti gange optrådte for det danske u-21-hold. Som oftest som sidemakker til Thomas Gravesen i forsvaret.

Titel af teknisk chef

Som 29-årig og med endnu et danmarksmesterskab i bagagen, drager Jacob Krüger videre nordpå til Vendsyssel. I en årrække går han her fra spiller, til anfører, til assistenttræner, til sportschef. På samme tid rykker klubben fra 2. division og næsten op i Superligaen, da de sidste år var tæt på at sende Horsens ned i 1. division efter to playoff-opgør.

Efter den missede oprykning siger Krüger op, og ganske kort tid efter bliver han præsenteret i VB. Han bliver hentet ind for at aflaste direktør Henrik Tønder, og for at være bindeled mellem klubbens træner, italienske Adolfo Sormani og de udenlandske ejere: Andrew Zolotko fra Moldova og kinesiske Lucas Chang. Vidste man ikke bedre skulle man næsten tro det var en vittighed: Hvad gør man hvis man skal have en sønderjyde, en italiener, en moldover, og en kineser til at kommunikere sammen? Man ansætter en nordjyde.

Jacob Krüger har videoadgang til stort set alle optagede fodboldkampe i verden. Ofte foregår det sådan at Lucas Chang og Andrew Zolotko sender navnet på en interessant spiller til Krüger og Adolfo Sormani, og så kan de se nærmere på hans kvaliteter på skærmen.

Jacob Krügers arbejde i VB er dog ikke for sjov. Han udstikker strategiske linjer, holder udkig efter spændende spillere, og så sørger han også for mere lavpraktiske ting, som hvor spillerne skal træne henne.  I Vendsyssel havde Jacob Krüger titel af sportschef, men i Vejle Boldklub er hans officielle titel teknisk chef. Titlen der emmer lidt af kommunal embedsmand, har Krüger selv været med til at vælge. Det handler om at det ikke er ham, men Andrew Zolotko og Lucas Chang som har det sidste ord, når spillere bliver købt og solgt.

Fodboldromantik og Whatsapp

Jacob Krüger anser sig selv for at være fodboldromantiker, men han fornægter ikke virkelighedens moderne fodboldverden. ”Nogle fodboldelskere kikker tilbage på den tid, hvor man kunne vinde et dansk mesterskab med den lokale skraldemand (Krügers holdkammerat i Aab, Jan Pedersen, var skraldemand i sin fritid) og bilforhandler på holdet, men det kan man jo bare ikke mere.” 

Han er glad for at Vejle Stadion har en græsplæne, men han kan godt forstå hvorfor andre klubber anlægger kunstgræsbaner. ”Herude bagved har vi et stadion til mange millioner kroner, som kun bliver brugt når vi spiller hjemmekamp. Så jeg kan sagtens se det fornuftige i, at man havde en kunstbane, men der kommer det romantiske i spil: Fodbold spilles på en græsplæne. Udfordringen er så at den bane kun er god i tre måneder.”

"For 15 år siden havde man ingen kunstbaner. I vinterhalvåret trænede vi på grus og asfalt, og vi synes det var fantastisk da Gigantium fik en indendørsbane. Men det var jo bare et gulvtæppe oven på beton. Lavede man en glidende tackling var dit lår eller dit knæ fuldstændig revet til blods. Man kunne lige så godt havde lagt et tæppe der ud på asfalten," siger Krüger og peger ud på p-pladsen foran Vejle Stadion.

Måske kan man kalde Jacob Krüger for en pragmatisk romantiker. Det er måske heller ikke det værste man kan være, når man har titel af teknisk chef i en gammel traditionsklub, som er ejet af unge udlændinge med et stort forkromet netværk i den globale fodboldverden.

Den daglige kontakt til de udenlandske ejere bliver ofte plejet via Whatsapp. En app til smartphones, som kan bruges til at chatte og sende sms’er, billeder og videoer.

En drøm om forløsning

Grundlæggende er arbejdsfordelingen i VB sådan, at Jacob Krüger holder øje med det danske og skandinaviske spillermarked, mens de udenlandske ejere har øjnene rettet mod resten af verden. Den tekniske chef er derfor også særligt stolt over, at det er lykkedes at skabe et dansk skelet på holdet. Især kendetegnet ved det bundsolide stopperpar Mads Greve og Rasmus Lauritsen, som lige fra starten har gjort VBs defensiv langt mere solid end i sidste sæson.

Derudover glæder Jacob Krüger sig over, at det ser ud til at lykkes, at skaffe førsteholdet en permanent træningsbane i VB Parken til sommer. Hidtil har spillerne måtte køre rundt til forskellige træningsbaner rundt omkring i byen.

Jacob Krüger er dog langt fra færdig med sit job. ”Det er min drøm at være med til at forløse det potentiale, der er her i klubben. Jeg brænder for at komme tilbage i Superligaen. Der hvor man føler, at vi hører til.”

Men han er jo nordjyde, så naturligvis kommer der en tilføjelse: ”Selvom jeg ikke ved, om man kan tillade sig at sige, at man hører til i Superligaen, når man har spillet i den næstbedste række i ti år.”

Læs også

Mit Vejle: Noget af det der var storslået ved at vokse op på havnen var, at der dengang var plads til alle