Xabur har været på manges læber, siden han optrådte i X-Factor sidste fredag. For ikke nok med at han kan synge – han har også, på trods af sin unge alder, en lang historie bag sig. Vejle24 har talt med Xabur, hvor vi kommer helt tæt på ham og hører om hans liv – både før og efter at han og familien flygtede fra Syrien.
Musik fylder næsten alt i Xabur Zaradeshts liv. Det var også derfor han valgte at deltage i X-Factor. Faktisk har det været hans drøm i flere år.
”Jeg elsker musik. Og jeg kendte slet ikke nogen inden for branchen her. Så jeg tænkte, at X-Factor var vejen til at folk skulle få kendskab til en. Samtidig får man vejledning af dommerne. Så man lærer en masse nyt, og jeg tænkte at det ville være en helt vild oplevelse,” forklarer Xabur og uddyber:
”Jeg ville egentligt have deltaget for flere år siden, men så læste jeg reglerne, og man skulle have dansk statsborgerskab eller arbejdstilladelse, og jeg havde ikke lige tænkt over hvad en arbejdstilladelse var. Så jeg vidste ikke, at jeg faktisk havde det.”
En dag var der nogen der spurgte, hvorfor Xabur ikke stillede op i X-Factor, hvor han svarede, at det var fordi han ikke havde statsborgerskab og arbejdstilladelse. De fik dog hurtigt forklaret, at Xabur naturligvis havde arbejdstilladelse, da han jo havde arbejdet de sidste tre år.
Xabur griner meget, mens han fortæller historien. I det hele taget virker han som en mand med en meget positiv tilgang til livet og med en masse selvironi.
Søde og retfærdige dommere
Xabur må ikke fortælle, hvordan det er gået i X-Factor, så det må vi spændt vente på at se i aften klokken 20, hvor næste afsnit af X-Factor bliver vist på TV2. Han synes selv at det er gået okay, men når han kigger tilbage på auditionen til X-Factor, er han ikke helt tilfreds. Han føler ikke det var 100 % det bedste, som han kunne give. Selvom han påpeger at han ikke er typen, der kommer med dårlige undskyldninger:
”Blachman havde ret i mange af de ting, han sagde. Blandt andet at jeg ikke havde øvet mig nok. I starten da jeg kom til Danmark, spillede jeg rigtig meget musik, fordi jeg havde rigtig meget tid. Men det sidste halvanden år har jeg slet ikke haft tid på grund af arbejde og mit studie,” forklarer Xabur.
Musikken blev en flugt fra virkeligheden
I Vejle har Xabur fået arbejde på ungdomsskolen, hvor han også har mødt sine bedste venner. Den ene, Peter, var med til audition sammen med Xaburs mor, bror og kusine. Ud over jobbet på ungdomsskolen, har Xabur arbejdet som lærervikar – han vil nemlig gerne læse matematik og musik, fordi han gerne vil være gymnasielærer i fremtiden.
”Jeg er glad for musik, og jeg elsker matematik, og det hænger lidt sammen. Der er meget matematik i musik. Så derfor er det det, jeg gerne vil læse. Jeg startede med at spille musik i Syrien to år inden jeg kom til Danmark. Så det betyder rigtigt meget,” forklarer Xabur og fortsætter:
”Musikken var en flugt fra alle der problemer der var. Alle mine venner var flygtet, og jeg kunne ikke lave noget. Jeg var en af de sidste der var tilbage."
Svært at opgive alt
Xabur og familen flygtede ikke med det samme krigen i Syrien startede. De håbede på bedre tider, og at der måtte komme en løsning. For det var svært at opgive alt, som de havde opbygget i hjemlandet. Familien ejede flere butikker, som de måtte sælge. De endte med at sælge næsten alt hvad de ejede, for at kunne rejse ud af landet. De vidste at de i Danmark skulle starte fra bunden af, så det var meget der skulle opgives.
”Prøv at forestille dig: Hele vores fortid, alt det vi har haft, og sim mine forældre har opbygget. Vi skulle sælge det hele, og starte forfra fra ingenting. Det er ikke særligt fedt,” siger Xabur og uddyber:
”Den måde vi kommer herop på er heller ikke sikker. Vi går over grænsen til Tyrkiet, hvor vi så bliver kørt til et hotel i Bulgarien, hvor vi skal gemme os indtil resten af gruppen kommer. Rejsen til Danmark tager to dage og foregår i en lastbil med 52 mennesker, hvor det faktisk var meningen, at der max skulle være 30 personer.”
Ville samles med familien i Danmark
Det er ikke tilfældigt, at Xabur endte i Danmark. Hans bror var her allerede i forvejen, og hans onkel og moster har været i Danmark i næsten 20 år. Så familien betalte ekstra penge for at komme præcis hertil.
Helt præcis kom de af med 36.000 Euro for tre personer. Det kunne kun lade sig gøre, fordi de havde solgt butikkerne og alt de ejede i Syrien. Og Xabur påpeger det store problem, der er for andre, der ikke er lige så velhavende som deres familie.
Xabur tænker meget på de folk som ikke har kunne skrabe de mange penge sammen til at flygte.
Kom tomhændede til Danmark
Da Xabur og familien ankommer til Danmark, har de ikke andet med sig end det tøj, de har på. De kommer på asylcenter, hvor de bor næsten en måned, før de får opholdstilladelse, så de kan komme til Vejle og tættere på Xaburs bror, der bor i Hedensted. Xabur var virkelig glad for, at det hele gik så hurtigt.
”Det var virkelig dejligt. For når man sidder på et asylcenter, så er der ikke noget at lave. Man får bare mad, og så venter man på det næste måltid. Man lærer ikke noget – man venter bare. Du sidder fast og kommer ikke videre. Så vi var ret heldige, at vi ikke skulle vente så længe,” forklarer Xabur.
Netop det at sidde fast, er ikke noget, Xabur agter at bruge tid på. Han vil frem i livet, og er glad for at han endte i netop Vejle. Xabur har nemlig kun roser til overs for Vejle. Han elsker simpelthen byen.
Dog har det været sværere for Xaburs forældre at starte forfra. For det er svært at lære sproget og finde et job, når man er ældre. Faren går nu i 10. klasse, og Xabur forklarer, at han virkelig læser meget og kæmper for at lære sproget.
Xabur har et vigtigt budskab
Det er meget vigtigt for Xabur, at forklare hans vigtigste budskab:
”Jeg har en meget vigtig besked både til danskere og til indvandrerne. For tiden er der rigtig meget i nyhederne om stramningerne, regler og love og hvor besværligt det skal være for folk som mig. Det bliver hurtigt meget generaliserende – at alle der kommer herop, de laver ballade, og de bliver ikke integrerede. Der vil jeg bare fortælle, at det ikke er alle,” siger Xabur og fortsætter:
”Jeg har også et budskab til indvandrerne, som kommer her: Vi er kommet her for at få en bedre fremtid – ikke for at ødelægge systemet og ikke gide at lave noget, eller for at finde en måde at snyde systemet på. Jeg har arbejdet i tre år. Hvis du har viljen til at gøre noget, så går det godt, men hvis du ikke gider, at gøre noget, så kommer du aldrig videre i dit liv. Så bliver du i stedet en byrde for samfundet. Og jeg er lidt træt af begge sider,” slutter Xabur af.
