4 ud af 10 danskere har allerede skrabet forud. Nu deler Danske Spil nyt om hovedgevinsten på 5x 1 million kroner
Lige nu læser andre
Der ligger allerede en lille rød fristelse i tasken hos mange, længe før første december overhovedet banker på. Juleskrabekalenderen fra Danske Spil er i butikkerne, og konceptet er simpelt: én låge om dagen frem mod jul.
Men tålmodighed er ikke ligefrem julemånedens stærkeste valuta.
Alt på én gang
En ny undersøgelse fra Danske Spil viser, at næsten fire ud af ti danskere skraber forud. Det vil sige, at man ikke venter til december med at åbne felterne, men lige tager et par ekstra – eller hele kalenderen – på én gang. Det fortæller de i en pressemeddelelse.
Sidste år var det endnu flere, der ikke kunne lade være, så der er faktisk kommet lidt mere is i maven, men impulsen lever stadig.
Hos Danske Spil tager man det roligt. De minder om, hvordan en julekalender er tænkt, men lægger ikke skjul på, at det i sidste ende er op til den enkelte, hvordan det skal foregå.
Læs også
“Det er jo meningen med en julekalender, at man kun åbner en låge om dagen i december frem mod jul, eller tilfældet med juleskrabekalenderen, at man skraber et felt om dagen. Men det er altså helt op til danskerne selv, om de vil ’tyvstarte’ og skrabe felterne før tid.” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør for Danske Lotteri Spil og uddyber, at de sagtens kan forstå, at man kan have lyst til at se med det samme, om der er gevinst.
Endnu ingen hovedgevinst
En tidlig gevinst behøver heller ikke vente til efter den 24. december. Har man vundet i god tid, bliver præmien selvfølgelig udbetalt, så de kan nå at sprede endnu mere glæde og julestemning.
Selv om kalenderen har været fremme i flere uger, er ingen af årets fem hovedgevinster på en million kroner endnu blevet skrabet fri. Kalenderen koster stadig 50 kroner – præcis som da den kom frem i 1994 – og hvert år ryger der over to millioner ud til danskerne.