Folk finder det grotesk
Lige nu læser andre
For flere handlende i Juelsminde har turen til Netto fået en uventet og dyr afslutning.
Parkeringsbøder på 875 kroner dumper nu ind til folk, der glemmer at stille p-skiven foran butikken og det har sat ild til debatten lokalt. Det fortæller Horsens Folkeblad.
Stærke reaktioner
En borger delte i weekenden et billede af sin bøde i Facebook-gruppen “Det sker i Juelsminde”, og kommentarerne væltede ind.
Over 70 reaktioner kom der det første døgn, og selv om nogle støttede op om reglerne, var langt de fleste forargede.
“Ej, troede vi var fredet i Julle”, lød det fra en af kommentarerne. Andre kaldte bødestørrelsen grotesk, mens enkelte pegede på, at skiltningen faktisk er tydelig nok, både ved indgangen og ude på parkeringspladsen.
Læs også
Turistattraktion kan være årsagen
Det er Europark, der står for at overvåge området, og parkeringsreglerne blev indført allerede i september.
Siden da har der været tidsbegrænset parkering ved butikken, og man må maksimalt holde i én time.
Ifølge flere lokale handler tiltaget om, at gæster til den populære naturlegepark bag Netto fylder parkeringspladsen op, så det går ud over de reelle kunder.
For at sikre plads til dem, der rent faktisk handler, blev kontrollen skærpet.
Hverken Salling Group eller Netto har ønsket at stille op til interview, trods henvendelser fra Folkebladet siden reglerne blev indført.
Læs også
Efter fire måneder med det nye system er bøderne altså begyndt at falde og det gør ondt på pengepungen og på tilliden mellem butik og kunder.