Det var noget af en besked, personen i telefonen havde med til ham
Lige nu læser andre
Mobilen ringede midt i forberedelserne til Smukfest. Opkaldet lød til at være endnu et svindelnummer, men ordene fra slægtsforskeren i røret ændrede alt for Jesper Milo. Det fortæller Horsens Folkeblad.
Tvillingerne Frederik og Mathias fra Ringsted havde via en dna-test fundet ud af, at deres far ikke var deres biologiske ophav.
Kort efter stod det klart: Jesper Milo er den biologiske far til de 22-årige drenge, skabt under en fertilitetsbehandling på Brædstrup-klinikken i 2002.
På samme tid og sted fik Jesper og hans daværende kone Birgitte hjælp til at få deres egne tvillinger, Emil og Cille.
“De ligner mig jo”
“Da jeg så billederne af dem, tænkte jeg: Det er vanvittigt. De ligner mig jo,” fortæller Jesper Milo.
Læs også
Opdagelsen førte til mange følelser og spørgsmål – også blandt hans egne børn, som pludselig havde fået to ekstra søskende.
Særligt sønnen Emil reagerede stærkt. De nye brødre var nemlig lidt ældre end ham. Familien måtte tage snakke, som ruskede i alt det kendte.
Jesper understreger dog, at han er taknemmelig for, at Ringsted-drengene har haft en god opvækst.
Kamp for svar
Brædstrup-klinikken findes ikke længere, og Regionshospitalet Horsens nægter at åbne gamle journaler.
Jesper og de to familier kræver nu svar og mener, at FN’s Børnekonvention bør overtrumfe dansk lovgivning. Der kæmpes stadig, både menneskeligt og juridisk.
Læs også
Nye bånd og fælles front
Siden mødtes familierne flere gange. Børnene har egen Messenger-gruppe. Forældrene taler stadig sammen.
Ved næste møde er håbet, at der ikke er kameraer, men rødvin og irish coffee på bordet. Og måske også svar.