Her i landet sorterer de ikke affald - og det er der én grund til

Af: Alberte B. C.

|

19/02/2025

Indland
Foto: Wut_Moppie/Shutterstock
Foto: Wut_Moppie/Shutterstock
Her er der stadig ingen affaldssortering - og det er helt bevidst

Lige nu læser andre også

Mens resten af landet for længst har indført affaldssortering, ser det anderledes ud i Gribskov Kommune.

Trods lovkrav siden 2021 har et blåt flertal i byrådet igen udskudt implementeringen - denne gang til 2026.

Ifølge udvalgsformanden er det en bevidst beslutning, og han er stolt af den. Det skriver TV 2 Kosmopol.

Sidste kommune uden sortering

I hele Danmark sorteres affald i ti fraktioner, men i Gribskov ryger alt stadig i samme container.

Kun madaffald og restaffald afhentes separat hos fastboende, mens sommerhusejere kun har én fraktion: restaffald.

Det har længe mødt kritik, men et politisk flertal har konsekvent udskudt ordningen.

SF’s Jens Rane Holck kalder det "pinligt" og beskylder de blå partier for at sylte sagen:

"Affaldssorteringen er blevet politisk syltet, fordi der har været en manglende vilje til at overholde den lov, som er vedtaget nationalt."

"Jeg er meget stolt"

Ifølge formanden for klima-, teknik- og miljøudvalget, Brian Lyck Jørgensen (DF), er beslutningen truffet med fuldt overlæg:

"Så længe der har været et politisk flertal for det, så er det det, vi har valgt at gøre... Og det er jeg egentlig meget stolt af den dag i dag."

Den primære årsag til modstanden er frygten for højere affaldsgebyrer samt ønsket om at begrænse antallet af skraldespande i borgernes indkørsler.

Midlertidig løsning på vej

Nu har kommunen dog fundet en model, hvor der kun skal være to skraldespande pr. husstand.

Hver beholder opdeles i to rum, så borgerne fremover kan sortere i fire fraktioner i stedet for de lovpligtige ti.

Men selv med denne løsning vil Gribskov først komme i gang i 2026.

Og indtil da bryder kommunen fortsat loven - helt bevidst.

Anbefalet til dig