Mie Møller Bie
Kvinden var helt sikker på, at frimærket var noget helt specielt
Et gammelt arvestykke kan hurtigt sætte gang i drømmen om den helt store gevinst. For en kvinde fra Rødding voksede håbet gennem flere år, efter at et ganske lille stykke papir i familiens samling begyndte at se mere og mere værdifuldt ud.
Det drejede sig om et frimærke, som angiveligt stammede fra 1854. Farven virkede sjælden, og mærket blev opbevaret forsigtigt i en syrefri mappe mellem silkepapir, fortæller Møntbutikken.
Jo mere kvinden undersøgte det, desto mere overbevist blev hun om, at familien kunne ligge inde med noget ganske særligt.
Så kom et tilbud, der kunne have afsluttet historien med en pæn gevinst.
Sagde nej til 40.000 kroner
En forhandler fik kendskab til frimærket og tilbød hele 40.000 kroner for det. Kvinden valgte imidlertid at takke nej. Hun ville først have sikkerhed for, hvad hun egentlig havde arvet.
Nogle uger senere landede frimærket derfor på bordet hos en erfaren filatelist.
Her blev blandt andet papir, trykmetode, farve og små detaljer undersøgt nøje. Og ekspertens konklusion ændrede historien markant.
Frimærket var nemlig ikke et originalt eksemplar fra 1854. Det var et senere eftertryk, altså en kontrolleret gentrykning lavet efter den oprindelige udgivelse. Dermed var markedsværdien heller ikke den samme som for originalen.
Drømmen om den store gevinst brast
Dermed stod kvinden tilbage med den bitre erkendelse af, at tilbuddet på 40.000 kroner var blevet afvist for et frimærke, der viste sig at være noget andet end forventet.
Historien understreger samtidig, hvor svært det kan være at vurdere gamle samlerobjekter. Små forskelle i papir, farve og tryk kan være afgørende for værdien.
Ekspertens råd er derfor at få en uafhængig, skriftlig vurdering og sammenligne med dokumenterede eksemplarer, før der træffes store økonomiske beslutninger.
