En ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at 83 procent af folkeskolelærerne mener, at manglende økonomi går ud over elevernes trivsel og faglige udvikling. Flere lærere oplever, at de må prioritere opgaver væk, hvilket skaber travlhed og ufuldendte forløb.
Folkeskolelærer Kirsten Fisker, der underviser på Vibeskolens afdeling Ullerslev ved Nyborg, beskriver, hvordan økonomiske begrænsninger ofte fører til, at lærere må gå fra elever i nød eller aflyse undervisning for at deltage i møder. Denne prioritering resulterer i, at lærerne ofte føler sig pressede til at afslutte opgaver uden at få dem færdiggjort.
"Vi snakker meget indbyrdes om den der følelse af at skulle gå fra noget ufuldstændigt. Noget, som ikke er færdiggjort. Det kan være fra et barn, som tydeligvis ikke har det godt, eller der har været en undervisningssituation, som ikke lykkedes helt, fordi man måske ikke havde fået den gennemtænkt nok," fortæller hun.
Kirsten Fiskers oplevelser er langt fra enestående. En ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at hele 83 procent af lærerne mener, at folkeskolen lider under økonomisk pres, hvilket påvirker både undervisning og elevernes trivsel. Lærerne peger især på, at manglen på ressourcer begrænser deres tid til forberedelse og reducerer deres mulighed for at skabe inkluderende læringsmiljøer.
Manglende midler mærkes overalt
Lars Søndergaard, lærer på Gug Skole i Nordjylland, genkender de økonomiske udfordringer, selvom han ikke mener, at hans skole er blandt de mest udsatte. "Vi bruger meget tid på hele tiden at prioritere i forhold til, hvad vi skal bruge vores penge til. Det betyder også, at vi nogle gange sidst på året ryger ind i, at vi skal være meget påpasselige med, hvor vi bruger vores penge," siger han.
Gug Skole har måttet beslutte, at eleverne får udleveret en computer i 3. klasse, som skal holde resten af skolegangen, medmindre forældrene selv køber nyt udstyr.
Ifølge Søndergaard er budgetreduktionerne fra centralt hold gået ud over de ressourcer, skolerne har til at fokusere på elevernes trivsel og tiltag som to-lærer-ordninger. "Vi bruger mere tid på trivselssamtaler og møder, men har mindre tid til at forberede undervisningen," tilføjer han og understreger, at presset er øget i de seneste år.
En bekymrende udvikling
Bo Birk Nielsen, lektor og skolelivsforsker ved UCN, finder undersøgelsens resultater bekymrende, men ikke overraskende. "Det er alvorligt, når så mange lærere vurderer, at der mangler penge. Manglende ressourcer til samarbejde, sparring og ekstra støtte går ud over undervisningskvaliteten og elevernes trivsel," udtaler han. Han mener, at lærernes vurdering af behovene i skolen bør tages seriøst af politikere og skoleledere.
Eleverne mærker også konsekvenserne
For eleverne bliver de økonomiske begrænsninger også tydelige. Josephine Provst Hassing Povlsen, 12 år og elev på Gug Skole, fortæller, at skolen sjældent bruger penge på busudflugter og ikke har råd til nyt udstyr i faglokalerne. "Vi har, hvad vi behøver, men vi kunne godt have bedre sakse og lignende," siger hun.
Selvom der tidligere på året blev afsat over 700 millioner kroner til folkeskolen, føler mange lærere, at det ikke dækker de reelle behov. Kirsten Fisker påpeger, at disse engangsbevillinger ikke opvejer de mange års besparelser og nye opgaver, der er tilkommet skolen, eksempelvis inklusion uden øget økonomisk støtte.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) anerkender udfordringerne og fremhæver, at der i de kommende år er afsat ekstra midler til blandt andet flere lærerstillinger og forbedring af skolernes materialer. "Fra 2023 og frem er der fx afsat knap 1 milliard kroner årligt til at ansætte flere lærere," skriver han i et svar til DR Nyheder.
