Nyheder24.dk
Forside Indland ‘Larven fra helvede’ spreder sig: Nu lyder advarslen til danskerne

‘Larven fra helvede’ spreder sig: Nu lyder advarslen til danskerne

Larven fra helvede
Wut_Moppie/Shutterstock

Den giftige larve spreder sig

En lille larve har udviklet sig til et stort problem, og myndighederne frygter nu, at udfordringen kun vokser i de kommende måneder.

Det, der begyndte som et lokalt problem i Odense, kan snart ramme langt flere danskere.

Den frygtede egeprocessionsspinder, som også bliver kaldt “larven fra helvede”, har allerede skabt store problemer i den fynske by.

Nu lyder meldingen fra Odense Kommune, at spredningen til resten af landet ser ud til at være uundgåelig.

Kommunen frygter national spredning

Ifølge Odense Kommune har internationale eksperter vurderet situationen, og konklusionen er den samme.

Når larven først har etableret sig, fortsætter den med at brede sig.

“Lige nu er det et lokalt problem, men det varer ikke længe, så er det også et nationalt problem,” siger kontorchef Martin Pedersen til TV 2.

Larven stammer fra natsværmeren egeprocessionsspinderen og er kendt for sine mikroskopiske giftige hår.

De kan udløse kraftige allergiske reaktioner og smertefulde hududslæt hos mennesker, hvis de kommer i kontakt med huden eller indåndes.

I Odense har situationen allerede fået mærkbare konsekvenser.

Borgere er blevet bedt om at undgå bestemte fortove og cykelstier, mens en børnehave har måttet lukke, fordi børn blev generet af larvens hår.

Spredningen er allerede begyndt

Problemet har nu fået så stor opmærksomhed, at sagen er landet på regeringens bord.

Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen har sat gang i en koordineret indsats mellem flere myndigheder for at begrænse udbredelsen.

Samtidig tyder meget på, at larven allerede har taget de første skridt videre ud i landet.

Ifølge B.T. er den nemlig også blevet fundet flere steder uden for Fyn, blandt andet to steder i Jylland og et sted på Sjælland.

Odense Kommune forsøger fortsat at bekæmpe larven ved blandt andet at støvsuge rederne væk, men erkender samtidig, at den ikke forsvinder foreløbigt.

Ads by MGDK