Mie Møller Bie
Myndighederne mener, at selskabet svigtede både borgere og virksomheder ved ikke at informere hurtigt og klart nok under sammenbruddet i sommers.
Kaosset ved Storebæltsbroen står stadig som symbolet på det landsdækkende betalingsnedbrud, der ramte Danmark i juli. Bilister sad fast i lange køer, butikker måtte afvise kunder, og vrede borgere lod deres frustration gå ud over personalet. Nu får Nets et påbud fra Finanstilsynet for ikke at have håndteret situationen godt nok. Det fortæller DR.
Manglende kommunikation
Ifølge Finanstilsynet manglede selskabet en klar og effektiv krisekommunikation under nedbruddet. Erhvervsdrivende, samarbejdspartnere og danskerne generelt fik ikke den nødvendige information, mens systemerne lå nede. Tilsynet vurderer, at Nets burde have informeret langt hurtigere om både problemets omfang og mulige alternativer til kortbetaling.
Erhvervsminister Morten Bødskov bakker op om afgørelsen.
“Nets har en særlig position i det danske betalingssystem og en særlig forpligtelse til at sikre hurtig og præcis information. Det har de ikke levet op til,” udtaler han.
Borgere forkert opkrævet
Nedbruddet blev ifølge Nets forårsaget af en sjælden komponentfejl i systemernes bagvedliggende infrastruktur, som drives af en global partner. Fejlen førte ikke kun til betalingsstop, men også til forkerte opkrævninger fra visse kunder; et problem, som Finanstilsynet nu vil efterforske nærmere.
Nets’ danske landechef, Allan Bonke, erkender, at kommunikationen ikke fungerede som den burde. Han lover, at der nu bliver indført nye procedurer, der skal gøre betalingerne mere stabile og sikre, også i krisesituationer.
Senere på året gennemfører Finanstilsynet en ny IT-inspektion for at vurdere, om Nets har rettet op på manglerne. For myndighederne er budskabet klart: Det må ikke ske igen – og det er ikke danskerne, der skal betale prisen for et nedbrud.
