Nyheder24.dk
Forside Indland Nu smelter sneen: Derfor kan det blive rigtig dyrt for...

Nu smelter sneen: Derfor kan det blive rigtig dyrt for dig

sne
Shutterstock

Sneen har ligget tungt over landet i flere uger

Lige nu læser andre

Mange bil og boligejere har længe kæmpet mod sneen og alt hvad den kommer med sig af udfordringer.

Nu vender vejret endelig og vi ser mod lunere dage, hvilket vil få sneen til at smelte rundt om i landet. Dette kan dog blive starten på et nyt mareridt, fortæller B.T.

Over 100.000 danskere modtager advarsel

Forsikringsselskabet Tryg har sendt en sms-advarsel til 102.000 kunder. Erfaringen viser, at det ikke er kulden, men netop plusgraderne, der udløser de dyreste skader.

Når sneen smelter, finder vandet vej ind, hvis huset ikke er forberedt.

»Det er først, når vejret slår over i plusgrader og sneen smelter, at vi forventer at se de fleste snerelaterede skader på huse,« siger Carsten Hvass-Nielsen, skadedirektør i Tryg.

Læs også

Ifølge selskabet er især kældre udsatte.

Smeltevand kan presse sig ind gennem soklen, og skaderne opdages ofte for sent. Men faren kommer ikke kun nedefra.

Flade tage, carporte og skure risikerer at blive overbelastet, når sneen bliver tung og våd. I værste fald kan konstruktionen give efter.

Kælderen og taget er i risikozonen

Tryg peger på, at mange skader opstår, fordi tagrender og nedløb er stoppet til. Når vandet ikke kan ledes væk, samler det sig omkring huset.

Samtidig kan fygesne på loftet smelte og skabe fugtskader, som først viser sig dage senere.

Læs også

Rådene er enkle, men afgørende:

Fjern sne omkring soklen, ryd taget hvis muligt, tjek tagrum for fygesne og sørg for, at afløb fungerer. Har boligen kælder, bør genstande løftes fra gulvet.

Tøvejret kan virke uskyldigt. Men når sneen forsvinder, begynder regningen for alvor at titte frem.

Ads by MGDK