Tallet er steget voldsomt på blot få år
Lige nu læser andre
For stadig flere danskere er pensionstilværelsen ikke endestationen. Nye tal fra Forsikring og Pension viser, at 11.600 personer i 2024 valgte at genindtræde på arbejdsmarkedet efter at være gået på pension.
Det er en stigning på 13 procent i forhold til året før.
Særligt disse pensionister vender tilbage
I alt er der nu over 100.000 folkepensionister i arbejde. Den stigende lyst til at fortsætte karrieren ses især blandt dem, der tidligere har modtaget efterløn eller været på tidlig pension.
Ifølge Forsikring og Pension skyldes det blandt andet, at folkepensionen giver bedre økonomiske rammer for at arbejde videre, uden at man bliver modregnet i sine ydelser – modsat hvad der gælder for efterløn og tidlig pension.
“Det er værd at bemærke, at personer, som har været på efterløn eller tidlig pension, før folkepensionsalderen, i stigende grad begynder at arbejde, når de bliver folkepensionister. Det hænger formentlig sammen med, at mens det ikke udløser modregning at arbejde som folkepensionist, så risikerer man at blive modregnet i efterløn og tidlig pension”, siger underdirektør i Forsikring og Pension, Andreas Østergaard Hartington.
Læs også
Organisationen peger på, at udviklingen både er gavnlig for beskæftigelsen og samfundsøkonomien, og at mange ældre stadig har ressourcer og motivation til at tage del i arbejdsfællesskabet, når de når folkepensionsalderen.