Rapport: Halvdelen af kvindelige værnepligtige oplever chikane

En ny undersøgelse fra Forsvaret viser, at over halvdelen af kvindelige værnepligtige har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og chikane under deres tjenestetid. Rapporten udkommer blot to år før, værnepligten bliver ligestillet, og der forventes langt flere kvinder i Forsvaret.

Mere end halvdelen af alle kvindelige værnepligtige svarer i en ny rapport fra Forsvaret, at de har oplevet mindst én episode af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane. Rapporten peger på en kultur, hvor kvinder ofte føler sig fravalgt til opgaver på grund af deres køn og oplever en forventning om, at de skal præstere ekstra for at bevise deres værd.

De mest udbredte oplevelser blandt kvinderne inkluderer nedsættende tale om både mænd og kvinder samt følelsen af at blive ekskluderet fra opgaver og fællesskaber på grund af køn. Ofte kommer den uønskede opmærksomhed fra andre værnepligtige snarere end fra ledelsen, viser rapporten.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) udtaler, at det er et problem, der kræver handling. “Det er et tal, der er for højt, og det skal vi selvfølgelig gøre noget ved,” siger han. Han forklarer videre, at den politiske opmærksomhed på området er stigende, og at flere tiltag vil blive igangsat i de kommende år for at skabe et mere trygt og inkluderende arbejdsmiljø i Forsvaret.

Fuld ligestilling i værnepligten fra 2027

Fra 2027 vil værnepligten i Danmark være fuldt ligestillet, hvilket betyder, at alle, uanset køn, vil have lige muligheder for at blive indkaldt. Forsvaret forventer dermed at se flere kvinder i rækkerne, og netop derfor er arbejdet med arbejdsmiljøet afgørende. Troels Lund Poulsen understreger, at Forsvaret skal være en god og tryg arbejdsplads, især hvis kvinder skal føle sig motiverede til at vælge Forsvaret til – og blive der.

“Jeg vil sige, at vi har den største opmærksomhed på, at Forsvaret skal være så god og tryg en arbejdsplads som overhovedet muligt,” siger ministeren og tilføjer, at yderligere initiativer vil blive taget for at sikre, at kvinder føler sig velkomne og sikre under deres tjeneste.

Behov for en kulturændring

Hos foreningen Kvindelige Veteraner er forkvinde Karen Philippa Larsen positiv over for de nye tiltag, men understreger, at der er behov for en målrettet indsats for at sikre, at problemerne ikke fortsætter. Hun peger på nødvendigheden af tydelige støttemuligheder for de kvindelige værnepligtige, så de altid ved, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever grænseoverskridende adfærd. “Der skal være et stort fokus på støttemuligheder for de kvindelige værnepligtige. Det skal være helt tydeligt for dem, hvor de kan gå hen med de her oplevelser, og det skal være nemt for dem at søge støtte til at sige fra i situationerne,” siger hun.

Kvindelige Veteraner er ikke overrasket over undersøgelsens resultater, da de stemmer overens med de erfaringer, foreningen har fra sine medlemmer. Larsen påpeger, at kvinder risikerer at føle sig som “gæster på mændenes arbejdsplads” og derfor ikke ønsker at fortsætte i Forsvaret, hvis arbejdsmiljøet ikke forbedres.

Værnepligtsrådet: Et fælles ansvar

Værnepligtsrådet, som repræsenterer de værnepligtiges interesser, deler bekymringen. Rådsmedlem Emil Eir Frederiksen mener, at alle i Forsvaret må tage ansvar for at få den kønskrænkende tale og den såkaldte “værkstedshumor” ud af kulturen. “Det er regimenterne og befalingsmændene, der sammen med de værnepligtige skal ændre kulturen,” siger Frederiksen.

Selvom Forsvaret allerede har indført handleplaner og taget skridt for at bekæmpe krænkende adfærd, mener Frederiksen, at der stadig er et stykke vej. “Der er tydeligvis stadig en kultur, hvor det forekommer rigtig mange steder, at folk bliver krænket, og det er noget, der skal slås hårdere ned på,” afslutter han.

Forsvaret står dermed over for en vigtig opgave i de kommende år, hvis værnepligten i fremtiden skal tiltrække og fastholde flere kvinder.

Sådan skriver DR i dag.