I et nyt pilotprojekt vil politifolk i tre danske politikredse – Nordjylland, Københavns Vestegn og Sydsjælland og Lolland-Falster – i de kommende to år medbringe strømpistoler under deres patruljer. Projektet, som ledes af Rigspolitiet, skal vurdere, om strømpistoler skal blive en fast del af politiets magtmidler i Danmark.
Politiinspektør Tenna Wilbert forklarer, at formålet med at indføre strømpistolen er at give betjentene et magtmiddel, der er både mindre skadeligt for borgeren og mindre psykisk belastende at anvende for politifolkene selv. “Vi tror på, at strømpistolen kan hjælpe os med at reducere politiets brug af fysisk magt,” siger hun.
Sådan virker strømpistolen
Strømpistolen, en Taser 10 fra producenten Axon, fungerer ved at sende tynde metalpile med små kroge mod gerningspersonen. Pilene skaber forbindelse til muskelvævet, og en kortvarig elektrisk strøm lammer musklerne, hvilket får personen til at falde sammen. Effekten varer kun få sekunder, men giver betjenten tid til at anholde uden at anvende mere voldelige midler. Strømpistolen har en rækkevidde på op til 13,7 meter, hvilket giver politiet mulighed for at pacificere personer på afstand.
Inspireret af udlandet men tilpasset dansk kontekst
Selvom strømpistoler allerede anvendes i lande som USA og England, har dansk politi valgt at gennemføre et eget pilotprojekt, da danske forhold og lovgivninger er anderledes. I lande som Norge og England bærer betjente desuden ikke tjenestepistoler, og derfor er behovet og anvendelsen af strømpistoler forskellig.
Tenna Wilbert understreger, at erfaringerne fra andre lande, som Holland og Sverige, har vist, at strømpistoler ofte har en stor præventiv effekt. I 65-75 % af tilfældene opgiver borgere modstand alene ved at se strømpistolen eller høre dens advarselstone og se stroboskoplyset.
Opbygning af erfaring og fokus på sikkerhed
Politiets træning med Taser 10 er designet til at sikre korrekt og ansvarlig brug af strømpistolerne. Jan Anton Jensen, politikommissær i Københavns Vestegns Politi, forklarer, at uddannelsen omfatter både teori og praktiske øvelser, så betjentene lærer, hvornår og hvordan strømpistolen bedst bruges. “Det vigtigste er at vurdere, hvornår det ikke giver mening at bruge den – for eksempel hvis en person står højt oppe eller nær vand,” påpeger han.
Strømpistolen skal bæres i modsat side af tjenestepistolen for at sikre, at politifolkene ikke griber forkert i stressede situationer. Den skrige-gule farve og en særlig afsikring skal desuden minimere risikoen for fejlbrug.
En skånsom løsning i arbejdet med psykisk syge
Casper, en betjent fra Albertslund, ser især muligheder i at bruge strømpistolen i situationer med udadreagerende, psykisk syge borgere. “Med strømpistolen får vi et magtmiddel, der er mindre skadeligt og mere tilpasset opgaven,” forklarer han og fremhæver, at strømpistolen er skånsom samtidig med, at den giver et større taktisk råderum for politiet.
Jan Anton Jensen mener, at især Romeo-patruljerne, som ofte håndterer opgaver med udadreagerende borgere, vil kunne drage fordel af strømpistolen som et alternativ til de traditionelle magtmidler. “Hvis strømpistolen kan minimere behovet for mere voldelige midler, vil det være en gevinst for både borgerne og politiet,” siger han.
Forventninger om præventiv effekt
Både politifolk og instruktører håber, at strømpistolen vil kunne fungere som en præventiv løsning, så magtanvendelse helt kan undgås i mange situationer. “Den største gevinst for alle parter vil være, hvis strømpistolen har den store præventive effekt, som betyder, at politiet slet ikke behøver at udøve magt. I min optik er pilotprojektet dog også en succes, hvis vi i bare ét tilfælde kan sige, at vi ikke affyrede vores tjenestepistol, fordi vi havde strømpistolen,” konkluderer Jan Anton Jensen.
Strømpistolerne forventes at blive implementeret i de tre politikredse inden årets udgang, og erfaringerne fra pilotprojektet vil herefter blive vurderet for at beslutte, om strømpistoler skal blive en fast del af det danske politiarsenal.
Det skriver dansk politi.
