Hun trykker i lynhurtige bevægelser remouncecreme ud på de over 100 kagebunde, der står linet op på bordet. Herefter får hun i et snuptag placeret syv snegle ud på dejen.
Inna fra Ukraine har i godt et år lavet Dagmartærter og andet bagværk, der står klar til kunderne i de mange montrer i butikken på Løgstørvejens Bageri i Randers.
Og hvis det står til hende, så bliver hun ved med at bage dansk wienerbrød.
”Jeg er så glad for at arbejde her. Det betyder meget for mig, at jeg har noget at stå op til og finde en mening med hverdagen her i Danmark, mens jeg er her. Og så er kollegaerne rigtig søde ved mig, så alt er generelt rigtig godt, og jeg er meget tilfreds,” fortæller hun.
En varm velkomst
Selvom Ukraine-indsatsen, hvor 59 ukrainere blev hjulpet i job i Randers, Aarhus og Silkeborg Kommune, er afsluttet, betyder det stadig meget for dem, der landede et fast job i forbindelsen med indsatsen, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU’s Socialfond støttede med midler. 20 af ukrainerne fik nemlig fast arbejde.
Én af dem er Inna:
”Jeg er så glad for, at de gav mig et job her, så jeg har noget at lave. Generelt er jeg taknemmelig for, at der er blevet taget så godt imod alle ukrainere inklusiv mig selv – vi fik en varm velkomst og hjælp med det samme, vi kom – hjælp til at finde et godt job og falde godt til her i Danmark,” siger hun.
Inna bliver netop nu brugt i en større EU-kampagne, der skal vise, hvordan udvalgte EU-indsatser gør en konkret forskel.
Inna er uddannet kok i Ukraine, og hun brænder for at arbejde med mad. Hun er derfor glad for, at hun i Danmark kunne få et job, som ikke er langt fra hendes oprindelige erhverv.
”Jeg er glad for at arbejde i et bageri, da det på mange områder minder om det, jeg arbejdede med i mit hjemland. Når man arbejder i et bageri eller i en restaurant, arbejder vi generelt meget og længe. Den store forskel er nok, at jeg nu møder meget tidligt om morgenen.”
Kommunikation mellem kolleger
Da Inna har svært ved at snakke dansk, har hun og kollegerne i bageriet fundet en måde, de kan kommunikere på.
Bager og kollega Ronni tager sin telefon op af lommen og spørger: ”Hvorfor kom du til Danmark?”
Og Inna svarer på ukrainsk, hvorefter telefonen oversætter:
”Siden krigen startede i Ukraine, har jeg været her i landet. Jeg har en lillesøster, der har boet her i Danmark i ti år, og så besluttede jeg mig for at tage til Danmark, hvor hun er, og sådan endte jeg her. Hun bor 50 km. fra mig her i Randers, bor i hus og har to børn, som jeg også ses med.”
Ronni fortæller, at de er glade for at have Inna som kollega:
”Vi skal ikke længere starte morgenerne med at forklare, hvad hun skal gå i gang med, nu er hun så godt inde i arbejdsopgaverne, at hun bare starter af sig selv. Så betyder det jo ikke noget, at hun ikke har lært meget dansk endnu. Selvom hun er blevet meget bedre,” forklarer Ronni.
Og det er heller ikke al kommunikation, der foregår over telefonen, for da hun bliver spurgt, hvilken kage der er hendes favorit, griner hun højt, og siger på dansk:
”Dem alle.”
Hjem til Ukraine
Hvor Inna befinder sig henne i verden om fem år, er svært at sige, men der er ingen tvivl om, hvor Inna mest ønsker at være.
”Måske i Danmark, måske i Ukraine. Jeg ved det ikke. Desværre. Men jeg drømmer om at komme tilbage til mit liv i Ukraine. Og hvis der stadig i krig, så drømmer jeg helt klart om at være her i Danmark. Jeg vil have det bedste ud af min tid i Danmark.”
