Tidligere i år kunne Annette Heick og Jesper Vollmer dele en stor nyhed.
De kunne fortælle, at deres hjem i Holte, var blevet sat til salg.
“Få huse har fået så meget kærlighed som vores. Vi elsker hvert eneste lille hjørne af dette pragtfulde sted, og venner og familie tager sig til hovedet og spørger: hvorfor i alverden vil I væk?,” skrev Annette Heick dengang til en video på Instagram, hvor hun delte et glimt af huset.
Det skriver Alt Om Kendte ifølge Newsner.
Familien har boet i huset siden 2018, og satte så huset til salg, fordi tanken var, at der var et nyt hus, som ventede på en kærlig hånd.
Men nu er Annette Heick og Jesper Vollmer kommet i tvivl. Det fortæller de i et interview med Newsner.
Er kommet i tvivl
“Det er så åndssvagt. Vi er simpelthen bare i tvivl. Vi er pissemeget i tvivl. Vi har simpelthen svært ved at finde noget andet, for vi bor jo rigtig godt, så det var jo bare for at gøre noget andet,” lyder det fra Annette Heick.
Det har nemlig ikke været helt nemt, for Annette og Jesper at finde et nyt hus, som de har lyst til at bo i.
“Så er det jo dumt. Så skal man jo blive boende. Jeg kan sgu ikke helt finde ud af det. Du kan høre, jeg væver rundt, men Jesper og jeg er meget enige,” uddyber Annette Heick.
Det er ikke kun Annette og Jesper, som har haft gang i et (eventuelt) nyt kapitel på boligfronten.
Også Annettes forældre, Keld og Hilda Heick, satte i starten af året deres hjem til salg. Det blev også solgt og nu har dansktopduoen fundet en ny bolig, som skal danne rammen for deres hjem. Dog har den haft brug for en kærlig hånd, så der var lige en omgang med renovering, inden de kunne flytte ind.