Bodil Jørgensen åbner op: Det her fylder meget i hendes liv

Af: Alberte B. C.

|

25/06/2025

Kendte
Foto: Lars E. Andreasen/Larseandreasen/Ritzau Scanpix
Foto: Lars E. Andreasen/Larseandreasen/Ritzau Scanpix
Det her kan Bodil Jørgensen hverken slippe eller ignorere.

Lige nu læser andre også

Hun kender hver krog af Cirkusrevyens telt, og hun har en særlig forkærlighed for stemningen i Dyrehaven.

Nu er Bodil Jørgensen tilbage på scenen i Klampenborg, hvor hun frem til den 23. august endnu en gang står klar med bidende satire, skæv humor og alt det, der gemmer sig imellem.

Efter en pause i 2024-sæsonen er den folkekære skuespillerinde vendt tilbage til revyen, som hun kalder et sted, hvor man virkelig kan mærke folkeligheden.

Det passer hende godt – især fordi hun gerne vil ruske lidt op i det danske publikum.

Ifølge B.T. siger hun det ligeud.

"Man er nødt til at presse folk. De skal kunne blive ved med at grine af sig selv, og det skal man blive ved med at opdrage dem til."

Bodil Jørgensen har i mere end 30 år skabt karakterer, der balancerer mellem det dybt tragiske og det lattervækkende.

Og netop det tragikomiske er blevet hendes kunstneriske drivkraft.

"Det er både tragedien og komikken, der præger mit liv, og derfor driver det mig også, at jeg kan få lov at gøre begge dele, fordi jeg synes, at livet er tragikomisk."

Det er ikke kun på revyscenen, hun har grebet publikum.

Med roller i alt fra "Rytteriet" til "Wienerballader" har hun gang på gang ramt noget dybere i den danske folkesjæl – ofte pakket ind i noget pinligt, skrøbeligt og tragisk sjovt.

Hun er allerede bekræftet til Cirkusrevyen både i 2026 og 2027.

Publikum kan altså roligt glæde sig til flere år med Bodil Jørgensens uforlignelige evne til at grine med alvoren og prikke til det, vi helst ikke vil indrømme.

Anbefalet til dig