Boksekongen på afveje: Mikkel Kessler fortæller om en ungdom med narko

Af: Amalie L.

|

15/10/2024

Kendte
Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix
Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix
Et særligt bekendtskab fik ham på bedre tanker.

Lige nu læser andre også

Den danske bokselegende Mikkel Kessler, kendt for sin utrolige karriere i ringen, afslører nu en mere ukendt side af sit liv i sin nye selvbiografi 'Uden parader'. Her åbner han op om sin ungdom, hvor stoffer kortvarigt spillede en rolle, og hvordan et afgørende møde satte ham tilbage på den rette kurs.

Det skriver Ekstra Bladet.

Opvokset nær Christiania, kendt for sin frisindede tilgang til stoffer, blev Mikkel Kessler som ung lokket af fristelserne. Efter niende klasse begyndte han at eksperimentere med hash, og som 16-17-årig bevægede han sig videre til technofester, hvor hårdere stoffer som kokain, ecstasy og amfetamin var i omløb. 

"Jeg var nysgerrig og prøvede også nogle af dem, men kun ganske få gange, og heldigvis fangede den form for hårde stoffer mig ikke. Jeg aner ærligt ikke, hvad jeg tænkte på, når jeg kunne finde på at tage den slags stoffer," skriver han ærligt. 

Det gik hurtigt op for ham, at vejen, han var på vej ned ad, ikke harmonerede med hans drøm om at blive verdens bedste bokser.

Men det var ikke kun boksetræningen, der fik Mikkel Kessler til at droppe stofferne. En uventet opsang fra en ældre christianit satte også tingene i perspektiv. Manden, der havde set potentialet i Mikkel Kessler, sagde klart: 

"Mikkel, prøv at høre her. Det er okay, at du ryger hash, og vi hygger os jo vildt meget sammen. Men helt ærligt, jeg synes, du skulle lade være. For fanden, mand. Alle her på Staden ved, at du er et kæmpe boksetalent." 

De ord satte sig fast og blev et vendepunkt for den unge bokser.

Mikkel Kesslers beslutning om at fokusere på sin sport viste sig at være det rigtige valg. Med 49 professionelle kampe og kun tre nederlag har han markeret sig som en af Danmarks største bokseikoner og nåede at blive verdensmester i to af de tre største bokseforbund.

Anbefalet til dig