Chokerende afsløring om Donald Trumps nye minister: Skød sit eget kæledyr

Af: Amalie L.

|

13/11/2024

Kendte
Foto: mark reinstein / Shutterstock.com
Foto: mark reinstein / Shutterstock.com
Afsløringen har udløst kraftig forargelse.

Lige nu læser andre også

Kristi Noem, South Dakotas guvernør, har på det seneste skabt overskrifter både i USA og internationalt, ikke kun på grund af sin politiske karriere, men også på grund af en række opsigtsvækkende udtalelser og handlinger.

Det skriver Alt Om Kendte ifølge B.T.

Noem er netop blevet udpeget som Donald Trumps nye minister for indenrigssikkerhed og skal lede landets immigrationsmyndigheder og grænsekontrol.

Det er en post, der kræver en kompromisløs tilgang, og valget af Noem signalerer, at Trump har store ambitioner om en hårdere immigrationspolitik, skriver CNN.

Men Kristi Noem har været igennem sin del af kontroverser.

Grotesk afsløring

På et tidspunkt var hun endda i betragtning som vicepræsidentkandidat under Trumps administration, men rygter om hendes personlige beslutninger og offentlige udtalelser har trukket hendes navn gennem adskillige storme.

Den mest omdiskuterede af disse kom frem i april, hvor Noem udgav en bog, ‘No Going Back: The Truth on What’s Wrong with Politics’.

Her afslørede hun en begivenhed, der har vakt forargelse blandt mange: Hun indrømmede at have skudt og dræbt sin egen hund, Cricket.

Denne handling skabte straks debat og førte til, at Noem blev udelukket fra omkring 20 procent af landdistrikterne i South Dakota, hvor hendes beslutning blev mødt med skepsis.

Historien om Cricket afslører en side af Noem, som hun selv beskriver som “villig til at gøre alt, der er svært, rodet og grimt.” Ifølge Noem var Cricket, en jagthund, umulig at styre og havde gentagne gange skadet ejendom og dyr i nabolaget.

Situationen eskalerede, da hunden forsøgte at bide hende, og Noem følte sig nødsaget til at handle drastisk for at beskytte sine omgivelser.

I bogen forklarer Noem, at hun tog beslutningen om at skyde Cricket for at sikre alles sikkerhed – en handling, der symboliserer hendes villighed til at træffe hårde valg.

Hun afslørede også, at Cricket ikke var det eneste husdyr, hun har måttet aflive.

Anbefalet til dig